Jeg tror meget af det der kendetegner os med angst stress, depressioner, fobier og et introvert sind, mangler en benhård analytisk realistisk sans.

Det lød hårdt, det ved jeg godt.

Hvad mener jeg med det. Jo jeg mener at ialt fald for mit eget vedkommende har jeg været slave af mine egen dumme forventninger, som har været meget mere skadeligt end gavnligt.

Først at jeg ville være normal, og gik i 25 år med alverdens ubehandlede psykiske problemer. Jeg var åh så robust, åh så intellektuel tænkende og nej nej hos mig var der intet der hed følelser, fordi det var forbudt område, og jeg frygtede det gik helt skævt hvis jeg fik hul på bylden af diverse lidelser.

Jeg havde alverdens beundringsværdige teknikker, som dels gjorde jeg kunne meget mere end jeg brude kunne, men som også drænede mig for energi, og garanteret gav mig mine depressioner. Ud over det tror jeg absolut det var med til at min angst og fobier og diverse OCD tendenser bed sig fast for alvor, og gør jeg ikke mener jeg på noget tidspunkt kan kalde mig helbredt, men anser mig for en med de lidelser som kroniske lidelser, der for tiden hviler.

Da jeg så fandt ud af hvad jeg led af, turde se det i øjnene og ved egen kraft og lidt medicinsk hjælp, kæmpe mig igennem og ud på den anden side, var jeg igen på vej på vildspor. Jeg troede ved viden, mod og alt muligt andet, kunne jeg blive helbredt, jeg skulle bare tænke kognitiv terapi til mig selv. Det gjorde jeg så i et par år, men det var egentlig tilbageskridt at tænke og tro det.

På en måde var jeg blot tilbage til tiden hvor jeg tænkte jeg burde være normal og kæmpe imod nogle ting i mig selv.

Jeg kom på rette spor igen af to omgange. Det ene var da jeg læste en bog af Dr Phil "Find dit autentiske jeg" og senere igen her for et års tid siden hvor jeg faldt over begreberne Introvert/indadvendt og HSP (Highly sensitive person). Det har giver mig en indre ro og stabilitet jeg ikke før har haft.

Derfor mener jeg at urealistiske forventninger er roden til ufattelig meget ondt. Forventninger på mange planer og i mange situationer. I heldigste fald tidsspilde, og en del uro for en tid, og komme på sidespor, til i værste fald en meget forringet livskvalitet og forringet overskud, og kraftigt forringet forståelse af en selv.

Skrevet i min blog d 1/7-07

Redigeret d: 28-07-2007