Velkommen til annes-angstside.dk

Stress er en folkesygdom

Syv ud af de ti mest almindelige lidelser er forbundet med stress. Sygdommen er ikke et velfærdsproblem, men skyldes snarere mangel på velfærd, mener forskere.

Det er en gammel sandhed, når statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) siger, at vi er blevet mere stressede. Han har også ret, når han siger, at direktører ikke er de mest udsatte, men at det er buschauffører, slagteriarbejdere og hjemmehjælpere, der er stressede.

Det har mennesker med speciale i stress vist i 50 år. De ser ikke stress som et velfærdsproblem, men snarere som et velstandsproblem og som mangel på velfærd.

" I 1930{rsquo}erne var stress et overklassefænomen, en direktørsygdom. Men allerede en undersøgelse fra først i 1950{rsquo}erne viste, at stress var blevet et helt almindeligt fænomen, siger Bo Netterstrøm

Han er administrerende overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus og har i mere end 20 år beskæftiget sig med konsekvenserne af stress på arbejdet.

Chefer har kontrol

" Det er en myte, der er blevet hængende, at direktører skulle være stressede. De har blandt andet en større grad af kontrol over deres situation, og det er en væsentlig faktor forat modvirke stress.

"Hvis man har travlt, og ikke får gjort tingene ordentlig, eller ikke synes, man kan leve op til de krav, der stilles, bliver man stresset, siger Bo Netterstrøm.

Stress er en urgammel reaktion, og den var ifølge Netterstrøm en særdeles nyttig reaktion i stenalderen. Stress får mennesker og dyr til at yde deres ypperste i korte, intense situationer: Når de slås, jager, eller på anden måde skal være oppe på dupperne.

Hyppige klager

Kravene i det moderne samfund gør folk stressede i lange perioder, og det er usundt.

"Ifølge en EU-undersøgelse er stress i dag det, borgerne i Europa klager næstmest over, kun overgået af ryg- og nakkelidelser. Syv ud af de ti hyppigste lidelser er stressrelaterede, hvilket sætter problemet i relief, siger stressforsker Thomas Milsted, der er leder af Center for Stress og Erhvervspsykologi.

Han mener, vi lever i et vækstsamfund og ikke i et velfærdssamfund. Kravet om øget vækst er årsagen til, at stadig flere bliver stressede.

" Stress er et velstandsfænomen ikke et velfærdsfænomen. I et velfærdssamfund ville man ikke være stresset. Fortsætter udviklingen, vil hver anden EU-borger dø af blodpropper om ti år, siger Thomas Milsted.

Forebyggelse

Han finder det kendetegnende, at kun få politikere taler om forebyggelse. I stedet er det problemer med at skaffe penge til sygehuse og ældreforsorg, der optager dem.

" Vi ved, hvad der er galt, men vi gør ikke noget ved det. Vi er nødt til at finde nogle nye værdier. Væksten skal foregå langsommere, siger han.

Begge eksperter ser et lyspunkt i, at udsigten til mangel på arbejdskraft kan få presset på de ansatte til at falde.

" Virksomhederne bliver nødt til at kræse mere for folk, siger Bo Netterstrøm, og Thomas Milsted supplerer: " I dag er det et stigende krav fra de ansatte, at det ikke bare er dem, der skal yde noget. De forlanger også, at arbejdspladsen skal give dem noget: Udvikling, frihed, uddannelse og så videre.

Jydske Vestkysten 2000-01-16

Redigeret d: 28-07-2007