|
Velkommen til annes-angstside.dk |
|
Sannes historie Ved jo godt de findes, de synes bare ikke at være
i nærheden af mig. Jo har en veninde der tidligere har været plaget af angst,
men ikke i samme grad som jeg. Men det hjælper dog at der er en der kender lidt
til de lidelser, vi socialfobikere dagligt gennemgår. For jeg syntes, at de ting
der er dagligdags ting for andre, virkelig kan være lidelser for mig. At handle
ind... åh skræk!! er der andre der som jeg kender byens supermarkeder ud og ind,
for at man ved hvor der er færrest mennesker på hvilke tidspunkter? Selv sætter
jeg uret om morgenen til at ringe, så jeg kan være den første til at træde ind i
butikken, og være den første ude igen. Netto og Føtex er værst- altid propfyldt.
Biografture, restaurationsbesøg, koncerter, teater, shoppe(har ikke fået nyt tøj
i hundrede år, og går jeg endelig i en forretning, prøver jeg ikke tøjet, men
køber det bare med hjem og må så ned med det en dag hvor der er overskud til
det.) , toget, bussen, familiebesøg osv er altsammen lukket land for mig lige
nu. Selv juleaften har jeg lyst til at holde med mig selv. For hvordan klarer
man en hel aften, hvor det hele handler om at hygge, smile og have det godt? Nej
lad mig enten være for mig selv, hos min mor eller sammen med de to veninder der
nu er tilbage. For som jeg kan se, er jeg ikke den eneste der har haft svært ved
at bevare kontakten til andre mennesker- i sin helhed det, det hele handler om.
Problemet ved at være sammen med de andre. Læste et indlæg her som DB havde
skrevet; hvordan han havde trådt ind i et lokale til julehygge og havde vendt om
og var gået igen, for der var så mange mennesker og alle sad og hyggede, talte
sammen osv. Uha hvor kender jeg den godt- den følelse kommer især når jeg er ude
og handle. Det er ikke sjældent at jeg vender om, inden jeg overhovedet er nået
ind i forretningen. Redigeret d:
28-07-2007 |