|
Velkommen til annes-angstside.dk |
|
Overvind din angst af Dorothy Rowe. Så længe man finder nogle forklaringer på hvorfor man handler som man gør, er det et forsvar mod angsten, i stedet for at indrømme man gør det på grund af angst, kan man ikke komme det til livs. Pas på ikke at se angst kun som en adfærd men også som et symptom. Vi reagere mod en trussel med angst fordi vi ikke kan gøre noget ved situationen. Det fører til vrede, vrede er et oprør/opgør mod det vi ikke kan gøre noget ved. Det kan herved være at man opfatter virkeligheden på en måde, men bliver konfronteret med at andre ikke anerkender ens måde at se tingene på, så taber man kampen om hvis opfattelse af virkeligheden der er den sande, og så mister man troen på sig selv. Den værste angst er når vi føler vi har faren inde i os selv. Når angsten er forfærdelig, er flugt vores eneste mulighed. Hvis vi hverken kan kæmpe eller flygte, kommer kroppens forsvarsberedskab, og det får meget ubehagelige følger. Når vi hverken kan kæmpe eller flygte skaber det et indre kaos, fordi kroppen reagere på en situation som at den er en fare og det giver angst Alle har brug for omsorg og alle har brug for at vælge at være ene. Begge yderpunkter er farlige. Vi ser det ene yderpunkt som mere farlige end det andet. De to virkeligheder den udenfor og den inde i os. Vi skal kunne skelne og forbinde de to verdner. Realitetsprøven hedder den også. Kan vi ikke leve i overensstemmelse med vores indre og har mulighed for at leve så det tilgodeser vores følelse af at eksistere giver det angst. Vi ser ikke tingene som de er. Vi ser dem som vi selv er. Lige meget hvilken genetisk arv og hvilke intellektuelle evner, vi fødes med, synes det at være meget afgørende for dannelsen af en sammenhængende selvopfattelse, hvad den omgivende verden udsætter os for. En klar fornemmelse af en begyndelse og en slutning i en handling/oplevelse osv., er en måde at kunne udholde på. Ved at nægte smertefulde kendsgerninger og følelser, bliver vi modige. Vedbliver vi med at fornægte giver det problemer fordi vores erfaringer kommer til at stemme mindre og mindre overens med virkeligheden. Når vi fornægter vi bliver angst bliver vi forpinte og får legemlige sygdom i stedet for. Fornægter vi angsten længe nok, bliver vores uhensigtsmæssige reaktionsmønster, en del af vores liv og vi glemmer fornægtelsen. ”Kun den opførsel der belønnes gentages . Men hvis vi lyver for os selv, og hvis vi mangler selvtillid, er vores verden uden mening og sammenhæng, og vi har en følelse af, at vi ikke modigt kan møde faren i tillid til, at vi kan overvinde den. Så må vi vælge et forsvar mod angsten. Angsten for at bryde sammen er angsten for et sammenbrud, man allerede har oplevet. Det er angsten for den smerte, der oprindelig skabte den forsvarsmekanisme, som hos patienten er blevet til et sygdomssyndrom. Introverte foretrækker affektisolation, adskillelsen af følelser og tanker. Introverte ønsker at opnå et vist mål af personlig tilfredsstillelse. En bedre (selv) forståelse betyder alt for en introvert. Hvis introverte kan forstå, det vil sige kan se et eller andet klart mønster i de ting der sker, får de det meget bedre, også selvom de mønstre de ser, og de begivenheder, de er midt i, kan være nok så rædselsvækkende. ..og den endnu større tilfredsstillelse når mennesker de sætter pris på giver dem ret. For introverte er det at holde orden på tankerne, det vil sige at tænke klart og logisk, den eneste måde at holde styr på de ydre virkelighed, hvilket er nødvendigt, fordi alt for mange forskellige indtryk volder smerte og kan være en trussel mod selve jeg’et, hvis det drives for vidt. Kaos: Genstande, mennesker, følelser. Introverte er gode til at holde orden i genstande, holde orden, lave planer osv. Vil gerne dominere andre mennesker som prøver at ødelægge den orden man har bygget op. De samme tegn på indre had kan hos en introvert fremkalde en følelse af skyld, der truer med at tilintetgøre jeg’et på grund af kaos, denne angst kan medfører. En introvert person, der trues af dette, bliver ekspert i skyldfølelser og i at finde på måder at sone denne skyld. (offer, soning, forsoning eller undskyldning) Skyld er for den introverte, jeg ved, det ikke vil lykkes for mig at komme til klarhed og holde stand mod kaos. Den introvertes tvangstanker og handlinger rummer skyld over at have overtrådt loven, en lov, der findes i den introvertes overjeg og ikke andre steder. Skyld går på bestemte handlinger og rummer anger over hvad vi har gjort. Vi fødes med mange anlæg, men hvad vi bruger disse anlæg til, afhænger af, hvad vores omgivelser kan aflokke os. I stress situationer trækker vi os tilbage til den virkelighed, der giver os størst tryghed (for den introverte det indre). Som introverte har vi gjort os umage for at få selskabelige færdigheder. Det er muligt at tage sit gamle jeg og med varme og omsorg at forbedre dets måde at være på. At gøre det mindre tilbøjeligt til selvkritik og bedre at synes om sig selv. At hjælpe det til at opgive al den patetisk indbildske, der har påtaget sig for at skjule de dele af sig selv, som det ikke kan lide og derved komme til at kende glæden ved at være som man er. Når man acceptere sig selv ændres du. Når man acceptere sig selv ændres ens relationer til andre. Når vi ikke acceptere os selv lever vi i angst for andre mennesker. Vi er bange for de vil såre os. Vi er bange for de vil forlade os. De mennesker der kan såre os dybest er dem vi elsker og som vi ikke vil miste. Hvis du ikke sætter pris på dig selv, betyder det, at du aldrig er blevet voksen. Du er aldrig gået din vej. Du prøver stadig at gøre dine forældre tilpas. Du prøver stadig at være lydig og sød. Foretrækker tryghed frem for frihed. Personlige betragtninger/brainstorm ud fra brudstykker af det der står i bogen. Tankespind og indfald: Depression som reaktion på stress og/eller personlige oplevelser af negativ art som ikke er blevet clearet. Skuffelser. Angst kommer også af stress, men også af at blive bragt i de angstskabende situationer. Redigeret d: 28-07-2007 |