|
| |
Hej Læser
Her kommer en lille mail med ugens nyheder inden for angst området (de nyheder
jeg har fundet frem til).
Danskerne køber i stigende grad receptpligtig medicin over internettet, på trods
af at det er ulovligt.
I løbet af årets første otte måneder er der fundet 1.167 pakker med ulovlig
medicin, der er blevet købt over internettet, og det er en stigning på ti
procent i forhold til sidste år. Især drejer det sig om livsstilsmedicin som
potensmidler og slankemedicin.
Kilde: Søren Lange, Berlingske Tidende, 1. sektion, forsiden, samt 2. sektion,
s. 2, d. 29. september 2002
Danskernes levealder er blevet lidt bedre i løbet af de seneste par år, men den
ligger stadig ret lavt i forhold til de andre EU-lande.
Ifølge en ny rapport fra verdenssundhedsorganisationen WHO, ligger de danske
mænd med 74,5 år på en 16.plads og kvinderne med 79,2 år på en 19.plads i
livslængde i forhold til de andre lande i Europa. Kilde: Kaare Skovmand,
Politiken, 1. sektion, s. 7, d. 29. september 2002
Hver anden leder i danske virksomheder er i alvorlig fare for at blive syg af
stressrelaterede sygdomme, mens hver tiende allerede er syg.
Den hidtil største danske undersøgelse af stress blandt ledere viser, at
drømmejobbet som leder ofte ender i depression og fysiske sygdomme.
Undersøgelsen, der er lavet i samarbejde mellem Ledernes Hovedorganisation og
overlæge Per Bech fra Psykiatrisk Forskningsenhed på Hillerød Sygehus,
viser også, at ledere i høj grad rammes af depression, søvnløshed, rygsmerter og
fysiske små skavanker. Kilde: Henrik Munksgaard, Politiken, 1. sek.,
s. 1 + 3. sek., s. 1,d. 29. september 2002.
Udbredelsen af psykofarmaka hviler på primitive og forældede antagelser om
hjernens funktion, skriver en amerikansk neuropsykolog i sin nye bog.
Elliot S. Valenstein sætter i en ny og provokerende bog fokus på de sidste 50
års store forbrug af psykofarmaka i behandling. Han mener, at mange
behandlere har taget brugen af medicin i behandlingen af psykiske lidelser lidt
for meget til sig. Desuden, er det urimeligt at reducere komplekse
mentale tilstande til et spørgsmål om signalstoffer og receptorer, skriver
neuropsykologen. Forklaringen på psykofarmakas store succes skal, ifølge
ham, findes i det vidunderligt nemme ved at kunne give en 'mirakelpille' og i
den milliardindustri, som fremstillingen af psykofarmaka er blevet, ikke
mindst i USA. Forfatteren forelæser i dag, onsdag, i Panum Instituttets Hannover
Auditorium klokken 16.
C. Graugaard, Politiken, 2. sektion, 2
Angst. Skal en million danskere angstbehandles? Kan angst aldrig have gavnlige
virkninger? Ny kompetent, men overordentlig patologiserende bog viser
vej ind i behandlingssamfundet.
DET er ikke hver dag, at danske psykologer og psykiatere finder hinanden i
fælles forfattersamarbejde. Nu er to psykologer og en psykiater ? landets
førende eksperter inden for deres område ? gået i samarbejde for at levere en
opdateret fremstilling af, hvad vi i dag kan sige om angstens natur og
dens behandlingsmuligheder.
Da psykiatere som hovedregel hælder til pillebehandling og psykologer til
samtaler, er det i sig selv bemærkelsesværdigt, at forfatterne har kunnet
enes om deres anbefalinger. Der har i flere år været stor uenighed mellem de to
faggrupper om, i hvilken udstrækning behandling af depressioner skal
foregå ved henholdsvis lykkepiller eller samtaler, og hvilken af de to former
der skal gives offentligt tilskud til. Undersøgelser viser, at de to
slags depressionsbehandling er cirka lige effektive, men det offentlige giver
kun tilskud til piller, ikke til samtaler.
På denne baggrund er det interessant også at se på de omfattende angstlidelser.
Og hvad anbefaler de tre eksperter så til den danske befolkning?
BOGEN gennemgår de forskellige angsttilstande, som danske psykiatere arbejder
med ud fra det internationale diagnosesystem, ICD-10, samt det
amerikanske DSM-IV. Ud fra disse kasseinddelinger kan De således, kære læser,
lide af for eksempel agorafobi (frygt for offentlige pladser),
socialfobi (angst for andre menneskers opmærksomhed), enkelfobi (angst for
bestemte ting, f.eks. hundeangst, slangeangst, edderkoppeangst, højdeskræk,
tordenangst, mørkeangst, flyveangst, angst for lukkede rum, angst for offentlige
toiletter, elevatorangst, tandlægeangst, lægeangst, sygdomsangst,
angst for blod, angst for kræft, eksamensangst, angst for at blive fyret, angst
for ansættelsessamtaler, angst for at holde tale etc.). Hertil kommer
panikangst (pludseligt indsættende svær angst), generaliseret angst (frit
flydende angst, der kan handle om hvad som helst) samt et antal andre
former. Som det fremgår, er der tale om et omfattende system af klasser, der
ligner botanikerens inddeling af planter i arter og underarter. Hver
angst har sit nummer i systemet.
Alle har vi en betydelig risiko for at falde ind i mindst en af disse kasser.
Hver femte mand og næsten hver tredje kvinde rammer ind i en af kasserne
i løbet af deres levetid. En af de hyppigste angstlidelser er socialfobi (angst
for andre menneskers opmærksomhed), her rammes godt hver tiende mand
og knap hver sjette kvinde! For samtlige angsttilstande rammes 25 procent af
befolkningen i løbet af deres levetid.
DET er en overordentlig kompetent og korrekt bog, og den er i og for sig også
velskrevet og klar. Men den er underlig blodfattig og uinspireret, når
man tænker på, hvad de tre forfattere i øvrigt har bedrevet af dygtige sager.
Måske har forfatterne klippet hårene af hinanden i bestræbelsen på at nå
sammen, så vi har fået fællesmængden i stedet for foreningsmængden. Til skade
for en virkelig indsigt i angsten og dens mangefold.
Angst er »en psykobiologisk tilstand«. Jamen, har angst slet ikke noget med
samfundet at gøre? Eller kulturen? Eller bare den arbejdsplads, man
befinder sig på, den skoleklasse, man går i, eller den familie, man lever i?
Nej, tænker forfatterne, angst er en tilstand, der befinder sig inden i
individet, og den skal behandles dér, dvs. fjernes fra individets indre igen,
ved medicinsk eller psykologisk behandling.
Skal de over en million danskere, der falder ind under psykiaternes kategorier
så behandles? Spørgsmålet diskuteres faktisk ikke i bogen! Dens
undertone siger, at angst bør behandles. Derved skriver den sig ind i den
behandlingssamfundets litteratur, der synes at mene, at jo mere, der
behandles, desto bedre. Hvorfor kan forfatterne ikke skrive, at nogle mennesker
lever fint og produktivt med deres angst, mens andre lider og bør have
et relevant hjælpetilbud? At nogle af vore fineste og højeste kulturprodukter og
nogle af vore fineste indsigter udspringer af angst, mens andre
mennesker invalideres af denne tilstand.
Bogen er underlig blind for angstens positive sider. Der står så at sige intet
om, at angst og udfordring hører sammen. Angst og stimulation. Angst og
grænseflytning. Angst og eksistens. Angst og sport. Angst og toppræstation.
Angst og kunst. Angst og frihed! Der er en pligthenvisning til Søren
Kierkegaard og angstens dobbeltnatur, men henvisningen er uden konsekvenser for
bogen, der er én lang og monoman patologisering af en af livets
naturligste udtryksformer. En litani.
Bogen understøtter en problematisk tidstendens: som moderne borger har du pligt
til at holde dig sund og lidelsesfri ? i hvert fald så sund og
lidelsesfri, at du er funktionsdygtig. Og kan du ikke, skal du behandles. Vi er
på vej ind i et behandlingssamfund, hvor borgeren ikke alene har ret
til at søge afhjælpning af sygdom og lidelse, men nærmest har pligt til at holde
sig sund og lidelsesfri.
Lagt på www.weekendavisen.dk den 2.
oktober 2002 kl. 14:40.
Forfatter:
E. Hougaard, R. Rosenberg og T. Nielsen
Titel:
Angst og angstbehandling
Antal Sider:
376
Pris:
399 kroner
Forlag:
Hans Reitzel
Kan du have en rigtig god weekend, det der er tilbage af den.
MVH
anne
|
