Velkommen til annes-angstside.dk

Startside Har jeg angst? Angst og depression. HSP Historier. Kommunikation. Andre steder. Diverse. Indhold.

Startside
Har jeg angst?
Angst og depression.
HSP
Historier.
Kommunikation.
Andre steder.
Diverse.
Indhold.

Jeg sendte nyhedesbreve ud i går, men har lige fået dem alle sendt retur, så der må være noget knas med serveren jeg bruger til det.

Så får I det en gang til her:

Kære venner

Her kommer så uddrag af nyhederne fra ugen der gik. Der har jeg heller ikke kunne finde så meget, det meste var i realation til stress, og den
europæiske arbejdsmiljøuge.

Ja så også på den front har det været en tynd kop te uge.

21/10-02
Praktiserende læger mener, at mange læger ofte overser symptomerne på stress og desuden har begrænsede muligheder for at hjælpe med andet end piller.
"Lægen har ofte ikke anden mulighed end at sige til patienten, at vedkommende skal tage den med ro og lade være med at gøre så meget på jobbet", siger
Nanna Eller, afdelingslæge på Arbejdsmedicinsk klinik på Hillerød Sygehus. Hun understreger desuden, at det kan være svært for en læge at stille en
diagnose, fordi lægen først og fremmest skal sikre, at de fysiske symptomer ikke skyldes en fysisk sygdom. Formanden for Praktiserende Lægers
Organisation (PLO), Jørgen Lassen, vil ikke afvise, at læger i nogle tilfælde overser stresssymptomer, og understreger, at stress bestemt er et
fænomen, lægerne er opmærksomme på. "Det er heller ikke altid, at patienten selv er opmærksom på, at det kan være stress.", siger han. Jørgen Lassen
henviser desuden til, at der kun findes en stressklinik i landet, som læger kan henvise til, og det er utilstrækkeligt. "Muligheden for at henvise til
en stressklinik eller en psykolog er klart bedre end at fylde folk med medicin. Hver patient vi kan gelejde uden om stesolidfælden, er en sejr", siger
han. Hos PLO efterlyser man derfor bedre alternativer end medicin til behandlingen af stress.
M. J. Dalhoff 0g D. Ipsen Boddum, Jyllands-Posten, Erhverv & Økonomi, forsiden + 2

21/10-02
I et forsøg på at sætte mere fokus på unge og depressioner inviterede Depressionsforeningen unge til debataften og efterfølgende diskodans i
Pumpehuset i København. Cirka 200 unge mennesker mødte op til en debat med to foredragsholdere, der selv har lidt af depressioner, og hjerneforsker
Peter Lund Madsen.
A. Rossman Thejsen, Jyllands-Posten, JPKøbenhavn, 7

22/10-02
Næsten hver tredje arbejdstager i Europa, det svarer til over 40 millioner mennesker, er påvirket af stress.

Det medfører millioner af tabte arbejdsdage hvert år.

Temaet for den europæiske arbejdsmiljøuge er derfor i år forebyggelse af psykosociale risikofaktorer og den stress, de medfører.

En oplysningskampagne skal gøre Europa til et sikkert og sundt sted at arbejde ved at fremme aktiviteter, der kan reducere stress og arbejdsbetingede
psykosociale risikofaktorer.
Fakta om psykisk arbejdsmiljø i Europa:

Over 50 procent af arbejdstagerne er udsat for et højt arbejdstempo eller for korte tidsfrister i mindst et kvarter i løbet af deres arbejdsdag

En tredjedel af arbejdstagerne angiver, at de kun har ringe eller ingen indflydelse på deres arbejde

9 procent af arbejdstagerne angiver, at de har været udsat for truende adfærd på arbejdspladsen.

Stress berører 28 procent af arbejdstagerne og er dét arbejdsbetingede helbredsproblem, der anmeldes næst hyppigst

23 procent af arbejdstagerne angiver, at de lider af arbejdsbetinget træthed

4 procent af arbejdstagerne angiver, at de er udsat for fysisk vold fra fx brugere og patienter.

Kilde www.folkesundhed.dk

Kan I have en rigtig god og afslappende weekend

MVH

anne
www.annes-angstside.dk