|









| |
Kære nyhedsven
Denne uges sparsomme nyheder kommer her:
12/05-03
Arbejdsskadestyrelsen er alt for tilbageholdende med at anerkende psykiske
arbejdsskader, mener advokater med speciale i arbejdsskader. Antallet af
anmeldelser af fysiske arbejdsskader har været stødt faldende de seneste år,
mens psykiske arbejdsskader er steget voldsomt. Arbejdsskadestyrelsens
egen statistik viser, at mens næsten 80 procent af alle hudlidelser anerkendes
som arbejdsskader, gælder det kun omkring 3,3 procent af de anmeldte
psykiske arbejdsskader. "Vi er dog blevet mere åbne over for, hvilke
belastninger der kan medføre psykisk sygdom. Selv om en pædagog har en
uddannelse
og et psykisk beredskab, kan der være belastninger på arbejdet, der kan medføre
psykiske sygdomme", siger Karin Holst Jensen, faglig chef i
arbejdsskadestyrelsen. Advokat Berit Rosendahl fører hvert år flere
arbejdsskadesager og mener, at Arbejdsskadestyrelsen reelt sætter normer og
praksis for, hvor meget udsatte faggrupper må tåle af vold, trusler og andre
krænkelser. Administrerende overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Århus
Universitetshospital, Professor Jens Peter Bonde, advarer dog også om, at det
ikke altid er i den syges interesse at få arbejdsskaden anerkendt. "Der
sker en sygeliggørelse i arbejdsskadestyrelsen, fordi sagsbehandlingen er lang,
og fordi man hele tiden skal bevise over for nye læger, at man er syg
nok. Man risikerer at blive fastholdt i sygdom og at blive mere syg, end man var
til at begynde med", siger han.
A. Rossman Thejsen og D. Ipsen Boddum, Jyllands-Posten, Erhverv og Økonomi, 3
Det er alt for svært at få anerkendt psykiske arbejdsskader. Det mener advokater
og fagforeninger, der har specialiseret sig på området.
Arbejdsskadestyrelsen kritiseres for ikke at være fulgt med tiden og for at være
alt for restriktiv. Antallet af anmeldelser om psykiske arbejdsskader
stiger, men det er ganske få, der anerkendes. "Mange af de sager, som ikke
bliver anerkendt, burde anerkendes. Praksis har da rykket sig, men vi er
slet ikke der, hvor det er nok", siger socialrådgiver Jørgen Bruun Christensen
fra Danmarks Lærerforening.
Antallet af fysiske arbejdsskader er faldende, men de er til gengæld langt
nemmere at få anerkendt. Næsten 80 procent af alle hudlidelser anerkendes
som arbejdsskader, og det samme gælder halvdelen af alle kræftsygdomme og astma-
og allergitilfælde. Kun 3,3 procent af alle anmeldte psykiske
arbejdsskader anerkendes. Faglig chef i Arbejdsskadestyrelsen, Karin Holst
Jensen, fastholder dog, at styrelsen har bevæget i retning af en større
anerkendelse af psykiske arbejdeskader. "Vi er blevet mere åbne over for, hvilke
belastninger der kan medføre psykisk sygdom. Selv om en pædagog har
en uddannelse og et psykisk beredskab, kan der være belastninger på arbejdet",
siger Karin Holst Jensen.
Kilde: Anna Rosman Thejsen og Dorte Ipsen Boddum, Jyllands-Posten, Internetavis,
d. 11. maj 2003.
15/05-03
En amerikansk stressforsker har lige været i Danmark. Her gav hun gode råd om
stressforebyggelse på baggrund af den nyeste viden.
Forskeren Christina Maslach er professor ved University of California, og hun
peger på, at ikke alle mennesker egner sig til den samme type job:
"Tidligere var det sådan, at enten måtte der være noget galt med den, der blev
stresset. Eller også måtte der være noget galt med arbejdsforholdene. I
dag er det ikke et enten-eller men et både-og".
Hun minder også om, at man ikke blot skal skabe et godt fysisk arbejdsmiljø, men
også være opmærksom på det psykosociale, således at arbejdspladsen
danner gode rammer om menneskets sind: "Det nytter ikke noget, at en virksomhed
ansætter den bedste medarbejder, de kan få, hvis vedkommende havner i
et miljø, der ikke motiverer ham, eller hvis han bliver så overbebyrdet med
opgaver, at han ikke kan overskue dem".
Christina Maslach nævner også, at en simpel belønning for godt udført arbejde er
en god faktor på arbejdspladsen. Desuden er samværet med kolleger
også vigtigt og endeligt er det essentielt, at arbejdspladsens værdisæt
harmonerer med ens eget.
Kilde: Lene Wessel, Ingeniøren, 2. sektion, s. 1, d. 14. maj 2003
Der er igen igen tekniske problemer med min hjemmeside, men der bliver arbejdet
på sagen. I må undskylde ustabiliteten.
MVH
anne
www.annes-angstside.dk
|