Velkommen til annes-angstside.dk

Startside Har jeg angst? Angst og depression. HSP Historier. Kommunikation. Andre steder. Diverse. Indhold.

Startside
Har jeg angst?
Angst og depression.
HSP
Historier.
Kommunikation.
Andre steder.
Diverse.
Indhold.

Kære Nyhedsven

16/01-03
Et øget tilsyn med udskrivningen af stærk sove- og nervemedicin skal forhindre problemer med afhængighed af medicinen, bebuder sundhedsminister Lars
Løkke Rasmussen (V). Mellem 200.000 og 300.000 danskere er afhængige af medicin, og hos mange af dem er det sove- eller nervemedicin, der har skabt
afhængigheden. De såkaldte benzodiazepiner kan være lige så afhængighedsskabende som heroin eller morfin. "Det er derfor min opfattelse, at der bør
ske en nærmere vurdering af behovet for at iværksætte øget eller mere målrettet overvågning af ordinationen og anvendelsen af denne gruppe
lægemidler", siger sundhedsministeren. Det kan for eksempel ske gennem indførelse af kopieringspligt for sove- og nervemedicin. Det vil sige, at både
den læge, der udskriver medicinen, og den patient, der køber den på apoteket, bliver registreret hos Lægemiddelstyrelsen. Den strategi har tidligere
vist sig at være effektiv i forbindelse med slankemidlet Letigen.
J. Kongstad, Jyllands-Posten, 1. sektion, 12
17/01-03
En stor dansk undersøgelse bekræfter mistanken om en mulig sammenhæng mellem brugen af antidepressiv medicin og maveblødning. Undersøgelsen er
foretaget blandt 18.300 brugere i perioden fra januar 1991 til december 1995. Den viste, at nyere antidepressive midler (serotoninhæmmere) mere end
tredobler risikoen for maveblødninger. Indtages pillerne sammen med gigtmedicin er risikoen endnu højere. Professor dr.med. Henrik Toft Sørensen har
foretaget undersøgelsen i Nordjyllands Amt i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Den understøtter tidligere udenlandske undersøgelser.
ah, Berlingske Tidende, 1. sektion, 7

Det var hvad jeg fandt af nyheder fra ugen der gik. Uha uha nu får vi mavesår af vores medicin, men ok jeg tror nu også chancen er der for mavesår
hvis vi ikke fik medicin, for det er jo stressende at have angst ikke?

Kan I have en rigtig god og afslappende weekend.

MVH

anne


www.annes-angstside.dk