Velkommen til annes-angstside.dk

Kære nyhedsven

Jeg synes det har været en lidt foruroligende uge hvad angår nyhederne udefra.

Der er meget omkring stress, så meget at man kan blive helt stresset af at læse om hvor skadeligt det er. Nu også hvor mange børn er stresset. Det er
også meget bekymrende, og ja så igen hvad bunder det så i? Det er jo ikke naturligt at børn skal lide af stress.

10.03.03
En ny stor engelsk og svensk undersøgelse viser, at hver femte barn lider af stress. Peter Währborg er leder af det engelske og svenske
forskningsprojekt, der foretager undersøgelser af børn mellem seks og fjorten år fra alle samfundslag, og han konkluderer, at 20 procent af alle børn
lider af stress. "Børn får stress af mange årsager. Det kan være problemer i familien eller mobning i skolen, og så er vores samfund generelt ikke
særlig børnevenligt", siger han. I Danmark har danske sygehuse inden for de seneste år oplevet en fordobling af antallet af børn med stress-symptomer.
Den danske børnepsykiater Gideon Zlotnik påpeger, at man ofte sammenligner danske familiemønstre med svenske, og mener derfor godt, at man kan
overføre undersøgelsens resultater på danske forhold. "Vi lærer børn, at man skal leve stresset. Og det bliver nemt en ond cirkel, for de kender ingen
anden måde at leve på", siger Gideon Zlotnik.
C. Alfthan, B.T., 18 + 19
Børn, der lider af stress, risikerer at få både fysiske og psykiske men. Ny forskning viser, at hvert femte barn lever med en betydelig grad af
stress.
En ny svensk og engelsk undersøgelse af børn mellem seks og fjorten år fra alle samfundslag viser, at 20 procent af alle børn lider af stress. Ifølge
den svenske stressforsker Peter Währborg, der har ledet forskningsprojektet, er der al mulig grund til at tage problemet alvorligt. Stress kan give
børnene fysiske og psykiske men, også på længere sigt.
"Meget tyder på, at børn ændrer adfærd af stress. De bliver nemmere irriterede, frustrerede og udviser fjendtlighed, og efter en længere periode med
stress forandres vreden ofte til nedtrykthed og depressive symptomer. Stress medfører også fysiske lidelser som ondt i maven, hovedpine og
infektioner. Men vi har også en mistanke om, at langvarig stress hos børn kan føre til en række alvorlige sygdomme senere i livet som sukkersyge,
hjerte-kar-sygdomme og depressioner," siger han.
For ikke at udvikle stress er det afgørende, at børnene lærer at slappe af. Derudover er det vigtigt med fysisk aktivitet, der styrker barnets evne
til at håndtere stress og formindsker stress symptomerne.
Der er ikke lavet nogen lignende undersøgelse i Danmark, men læger på flere sygehuse bekræfter tendensen.
Kilde: Christina Alfthan, B.T., s. 1. sektion, s. 18, d. 10. marts 2003
Lundbeck tjener fortsat godt på salget af lykkepillen Cipramil og efterfølgeren Cipralex.
Lundbecks samlede salg blev i 2002 øget med 24 procent, så det kom op på knap 9,5 milliarder kroner. Succesen bygger primært på det antidepressive
middel Cipramil og dets efterfølger Cipralex.
Omsætningen af Cipramil steg, selvom pillen, siden patentet udløb, er blevet udfordret af kopiproducenternes produkter. I USA stod Cipramil og
afløseren, som der har navnet Lexapro, til sammen for 22 procent af alle nye recepter ved udgangen af 2002.
Kilde: Ritzau, 10. marts 2003.
14-03-03
Hvert femte barn lever med en betydelig grad af stress. Det kan medføre alvorlige sygdomme på længere sigt, advarer forsker.
En større svensk og engelsk undersøgelse har påvist, at hvert femte barn lever med en betydelig grad af stress. Der er ikke lavet lignende
undersøgelser i Danmark, men flere danske sygehuse kan bekræfte, at flere og flere børn har symptomer på stress.
Der er grund til at tage tendensen alvorligt, mener den svenske stressforsker Peter Währborg fra Sahl-grenska Hospital i Göteborg. Stress i barndommen
kan nemlig få alvorlige konsekvenser på længere sigt.
"Stress medfører fysiske lidelser som ondt i maven, hovedpine og infektioner. Men vi har også en kraftig mistanke om, at langvarig stress hos børn kan
føre til en række alvorlige sygdomme senere i livet som sukkersyge, hjerte-kar-sygdomme og depressioner", siger Peter Währborg.
Kilde: Ritzau, Fyns Stifttidende, d. 13. marts 2003
15-03-03
Meget stressede personer har dobbelt så stor risiko for at dø af slagtilfælde, viser dansk forskning.
Hvis man føler sig stresset i hverdagen, er man blandt dem med større risiko for at få en dødelig blødning eller blodprop i hjernen.
Det er dog ikke sikkert, at stress direkte forårsager slagtilfælde. Sammenhængen kan skyldes, at stressede personer ryger mere og har højere blodtryk.
En større dansk undersøgelse har fulgt 12.000 mænd og kvinder gennem 13 år. Dem, som oplevede sig selv som stærk stressede, havde 89 procent større
risiko for at dø af slagtilfælde. Det tilsvarende tal for dem, der følte sig stresset mindst en gang om ugen, var 50 procent.
Til gengæld viste undersøgelsen ingen tydelig sammenhæng mellem stress og slagtilfælde uden dødelig udgang. 10.000 danskere får hvert år et
slagtilfælde, heraf dør 30 til 40 procent indenfor et år. Mange, der overlever et slagtilfælde, får lammelser i den ene side af kroppen.
Undersøgelsen er lavet på Institut for Forebyggende Medicin på Kommunehospitalet i København. Spørgsmålet er ifølge Thomas Truelsen, som står for
undersøgelsen, om stress er en uafhængig risikofaktor, eller om stress forstærker andre risikofaktorer som rygning og for højt blodtryk.
Det er dog også muligt, at stress direkte forårsager fysiologiske ændringer, der gør slagtilfælde mere sandsynligt. Thomas Truelsen understreger
overfor Reuters Health, at undersøgelsen ikke beviser noget i den retning.
Men undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem stress og slagtilfælde. Derfor er stress et advarselstegn, som bør tages alvorligt. Den bedste
måde at reducere stress er ifølge Thomas Truelsen at dyrke motion og ikke bruge tobak og alkohol til at slappe af.
Kilder:
Reuters Health
Stroke marts 2003
Stress er dårligt for både det fysiske og psykiske helbred. Hvis man i stedet for sætter tempoet ned og slapper af, kan man være effektiv og kreativ.
Allerede en uge efter, at man er begyndt at stresse, begynder symptomerne at melde sig. Kroppen reagerer på stress med nedsat immunforsvar,
forkølelse, svækket hukommelse, hovedpine og generel irritation.
Hvis man i stedet for sætter tempoet ned, kan man faktisk både arbejde mere effektivt og være mere kreativ. Det skyldes, at man uden stress er mere
frisk og veludhvilet, og dermed fungerer både kroppen og hjernen bedre.
Kilde: Lis Lyngbjerg Steffensen, Fyens Stifttidende, 15. marts 2003


Jeg vender tilbage senere i dag med denne uges resume af bogen "angst og angstbehandling".

I må take care.

MVH

anne

www.annes-angstside.dk