|









| |
Kære nyhedsven
I denne uge har der ikke været så mange nyheder fra indlandet.
En gammel nyhed at psykofarmaka kan være gavnligt mod angst. Det vidste vi da
godt i forvejen ikke?
At man giver mennesker der ikke har brug for det psykofarmaka. Tja jeg har nu
læst at hvis man ikke reelt lider af angst og depression så virker
medicinene heller ikke. Måske der er en placeo effekt, det skal jeg ikke kunne
sige.
12/12-02
Nye undersøgelser af Lundbecks antidepressive middel Lexapro har vist gode
resultater til behandlingen af angsttypen generalized anxiety disorder
(GAD). Resultaterne blev fremlagt i onsdags på en årlig kongres for farmaceuter
inden for neuropsykiatri. Lexapro er i forevejen godkendt i USA til
behandling af depression og panikangst. Denne gode nyhed fik sammen med nyheden
om et forskningssamarbejde med Pharmexa på Alzheimers-området aktien
til at stige med 2 kroner til kurs 189 i går, onsdag.
RB-Børsen, Jyllands-Posten, Erhverv & Økonomi, bagsiden + 15. K. Luu, Børsen, 23
10/12-02
Danskernes forbrug af antidepressiv medicin bliver stadigt højere.
Lægemiddelstyrelsens opgørelse viser, at salget af antidepressivmedicin steg med
14
procent i tredje kvartal i år i forhold til sidste år. Både formanden for
lægeforeningens Lægemiddeludvalg, Ole Eckhardt Poulsen, og formanden for de
praktiserende læger, Jørgen Lassen, er ikke i tvivl om, at forbruget vil stige
yderligere de næste år. Danmark ligger lidt lavt i forhold til andre
europæiske lande. "Der er ingen tvivl om, at vi får behandlet for få
depressioner, men vi får også behandlet nogle, der ikke skal behandles", siger
Jørgen Lassen. Han håber på, at den nye metode til overvågning af patienter i
antidepressiv behandling og det diagnoseskema der, som ifølge en aftale
mellem sygesikringen og de praktiserende læger bliver taget i brug fra 1. april
2003 vil give en mere korrekt behandling. Næstformand i Psykiatri
Fonden Per Beck hilser den større fokus på depression velkommen, men advarer
imod, at behandling med medicin bliver foretrukket, fordi det er den
nemme og billige løsning for samfundet, men ikke nødvendigvis for patienten. Han
hæfter sit håb ved, at flere praktiserende læger er begyndt at
tilbyde mere samtaleterapi.
M. Hein, Information, 4
Jeg vender tilbage med det interne nyhedsbrev (fra min hjemmeside og min lille
verden).
Kan I have en rigtig god weekend.
MVH
anne
www.annes-angstside.dk
|