Velkommen til annes-angstside.dk

Kære nyhedsven

Efter et par meget stille uger blev der igen en masse interessante nyheder i ugen der lige er ved at være gået.

• 11/06
• Sjællandske ledere er langt mere stressede end jyske ledere, viser en undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation. 58 procent af lederne i Ringkøbing og Sønderjyllands amter er ikke påvirket af psykisk eller fysisk stress. Det gælder for halvdelen af de nordjyske ledere. Derimod er kun 42 procent af lederne i Vestsjællands Amt og 34 procent i Roskilde Amt ikke ramt af stress. Formand for Dansk Aktionærforening Ejvind Sandal mener, at der på Sjælland og især i København er prestige i at sige, at man har travlt, og i Vestjylland rangerer det højere at sige, at man er i stand til at tage tingene roligt. Han forklarer, at medarbejdere og ledere i Jylland er mere sammen i fritiden, og de kan derfor ikke tillade sig at opføre sig dårligt overfor hinanden på grund af stress. "Stress er en omkostningsfaktor, som man må søge at minimere", siger Ejvind Sandal. Administrerende direktør Kenneth Iversen forklarer forskellen med en livsstilsforskel. Han mener, at det er stressende at skulle leve op til den smarte facade, der hører til jetsettet i København.
  A. R. Thejsen og D. B. Ipsen, Jyllands-Posten, Job og Karriere, 3.
• Flere og flere socialrådgivere lider af stress. Dansk Socialrådgiverforening har på kun et år fået 138 henvendelser om sygemeldinger fra socialrådgivere på grund af stress. Mindst 2 af dem søger om erstatning hos Arbejdsskadestyrelsen. Hovedparten af dem er ansat i kommunerne, og de lider af forhøjet blodtryk, depression, ondt i maven, angst og har vanskeligt ved at træffe beslutninger.
  Jyllands-Posten, Job og Karriere, forsiden.
• Den britiske lægemiddelstyrelse advarede i går om, at GlaxoSmithKlines lykkepille Seroxat ikke bør bruges af unge under 18 år. Lægemiddelstyrelsen bygger deres advarsel på nye data, som viser en øget tendens til selvdestruktiv adfærd hos patienter, der har fået ordineret Seroxat.
  Reuters, Berlingske Tidende, 3. sektion, 15.
• Lundbecks lykkepiller er ikke længere landets bedst sælgende medicin - med hjertemedicinen Norvasc har medicinalkoncernen Pfizer overtaget pladsen. Forklaringen er ophøret af Lundbecks patent på Citalopram, der er grundingrediensen i lykkepillen Cipramil. Siden 2002 har i alt seks firmaer udover Lundbeck solgt kopimedicin af lykkepillen.
  M. Crone, Berlingske Tidende, 3. sektion, 10.
• "Der er flere faktorer, der taler mod ukritisk brug af kopimedicin", skriver overlæge, dr.med. Ib Persson. Han påpeger, at kopiproducenterne kun udnytter resultaterne af det arbejde, andre har gjort ved at finde nye lægemidler. "Tjener de rigtige medicinfabrikker imidlertid ikke penge, holder de op med at opfinde nye lægemidler. Det går i sidste ende ud over patienterne", skriver Ib Persson. Han mener, at det er en politisk beslutning, om man vælger at støtte kopimedicinbrug. Han skriver, at man stiller for lave krav til kopimedicinen; man ser ikke på optagelsen af stofferne i kroppen, men kun om de indeholder de samme stoffer. Der er i øjeblikket en sag om alvorlige bivirkninger i Sverige, hvor patienter, der har skiftet medicinen ud med kopimedicin, er blevet ramt, skriver overlægen. Han slutter med en opfordring til politikerne om at bevilge penge til ordentlig undersøgelse af kopimedicinens virkning.
  Børsen, 1. sektion, 2.
• Depression rammer dobbelt så mange kvindelige som mandlige ledere. Det viser en ny undersøgelse, som er foretaget af Ledernes Hovedorganisation (LH) i samarbejde med Hillerød Sygehus.
  Kombinationen af både at være leder og kvinde er ekstra risikabel, når det handler om depression. Både kvinder og ledere rammes nemlig oftere af depression end mænd og mennesker i andre jobs. "Kvinder dobbeltjobber ofte. De slapper ikke af, når de kommer hjem, men prøver også at finde tid til at tage sig af børn, venner, familie og huslige gøremål. Det er lige til at knække halsen på", siger miljøkonsulent i LH Signe Tønnesen.
  Hun mener dog, at kvinder selv kan gøre meget for at undgå noget af arbejdsbyrden: "Find dig en god mand og betal dig fra resten. Køb dig til rengøring, få bedsteforældrene til at hente ungerne engang imellem - og lad være med altid at bage kagerne selv".
  Kilde: Ritzau, d. 11. juni 2003.
• 12/06
• Plejepersonalet er den af alle personalegrupper i kommunerne, der har flest sygedage, viser nye tal fra Foreningen af Kommuner i Københavns Amt, FKKA. For fjerde år i træk ligge ansatte i ældreplejen i top. Mens fraværet blandt Plejepersonalet er steget, er det samlede sygefravær for alle personalegrupper det samme som året før. Specielt i Herlev Kommune er sygefraværet højt, her er medarbejderne syge omkring en måned om året i gennemsnit. "Statistikken snyder. Der må være tale om langtidssyge, som vi tæller med i statistikken. Det gør en del andre kommuner ikke", siger Herlevs borgmester, Kjeld Hansen (S). Det er fuldmægtig og teknisk vejleder på sygefraværsstatistikken Poul Madsen fra Gladsaxe Kommune ikke enig i. "Alle kommuner har talt de langtidssyge med i statistikken, så Kjeld Hansens forklaring holder ikke", siger Poul Madsen. Over gennemsnittet er kommuner som Glostrup, Albertslund og Tårnby og mindst sygefravær har Ledøje-Smørum, Søllerød og Ishøj. I Ishøj er fraværet blandt plejepersonalet 12 dage om året i gennemsnit. "Vi har udbygget et plejehjem, bygget ældreboliger og skaffet flere aflastningspladser. Det har givet bedre arbejdsforhold", forklarer Ishøjs borgmester, Ole Bjørnstorp (S). En anden forklaring har teknisk vejleder på sygefraværsstatistikken Poul Madsen. "Ishøj har omkring halvt så mange ældre som mange af de andre kommuner. Det kan forklarer det lavere fravær", siger han. Det er specielt de socialdemokratisk styrede kommuner, der kæmper med mange sygemeldinger og det i alle personalegrupper. Fraværet i de socialdemokratiske kommuner i Københavns Amt ligger højere end i de borgerlige kommuner i Københavns Amt. "Det er en interessant forskel, som kunne pege på en forskel i virksomhedskulturen. Men ellers er forskellen umiddelbart vanskelig at forklarer", siger forsker Chris Jensen fra Arbejdsmiljøinstituttet.
  T. Vinkel Sørensen, JPKøbenhavn, forsiden.
• 14 procent af kvindelige ledere lider af depression og det er dobbelt så mange som deres mandlige kolleger. Det viser en undersøgelse foretaget af Ledernes Hovedorganisation (LH) i samarbejde med Hillerød Sygehus. Det udmønter sig blandt andet i flere sygedage og højere medicin- og cigaretforbrug. Miljøkonsulent i LH er overrasket over tallene, men forklarer det med, at mange kvinder forsøger at klare det hele og tage sig af familie, venner og huslige gøremål i stedet for at slappe af. Hun anbefaler, at kvinderne skruer ned for kravene til sig selv. "Find dig en god mand og betal dig fra resten. Køb dig til rengøring og få bedsteforældrene til at hente ungerne engang i mellem", siger hun. Overlæge på arbejdsmedicinsk klinik på Hillerød Sygehus Bo Netterstrøm genkender tendensen i undersøgelsen. Kvinder rammes på landsplan oftere af depression end mænd. Men man ved ikke, om den statistiske ulighed skyldes, at kvinder er bedre til at registrere, når de har det dårligt og at gå til lægen med det, siger han.
  T. Parker Astrup og U. Hastrup, Politiken, 1. sektion, 15.
• Danske patienter burde kunne få tilskud til receptpligtig medicin, købt i andre EU-lande, på samme måde, som der gives tilskud på medicin, købt i Danmark, men det nægter sundhedsministeriet. "Meningen med det indre marked er jo, at varer skal kunne bevæge sig frit i EU, og det kommer åbenbart som en stor overraskelse for de danske myndigheder, at lægemidler er inkluderet", siger professor, dr.jur. Kirsten Ketscher fra Københavns Universitet. Forbrugerrådet overvejer at få sagen afprøvet ved EF-domstolen. Kirsten Ketscher mener, at Danmark risikerer at blive dømt for traktatoverskridelse, og at det kan blive dyrt i efterbetaling og erstatning.
  T. G. Svensson, Dagens Medicin, 5.
• En britisk undersøgelse fastslår, at der er store besparelser at hente ved parallelimport af medicin. Analysen blev præsenteret for et par uger siden af den europæiske brancheforening for parallelimportører i Bruxelles. Konklusionen er, at forbrugere og sundhedsmyndigheder i Sverige, Danmark, England, Tyskland og Holland tilsammen sparede 4,7 milliarder kroner. Hertil kommer en indirekte besparelse på grund af øget konkurrence på medicinpriserne. Cheføkonom i Lægemiddelindustriforeningen (Lif) Jørgen Clausen beskylder imidlertid University of York, som står for analysen, for dårligt udført arbejde og forkerte og misvisende konklusioner. Han afviser, at parallelimport har nogen effekt på konkurrencen. Jørgen Clausen mener, at prisdykket skyldes ændringer i den danske lovgivning på området.
  H. Redder, Børsen, 4.

I må have en rigtig god uge 25.

Med venlig hilsen

Anne

http://www.annes-angstside.dk