|
| |
Kære nyhedsven
Her kommer så hvad jeg kunne finde af nyheder i denne uge.
5 november 2002
Markedsføringen af den nye lykkepille Cipralex og den store konkurrence fra
kopiproducenter har gjort, at Lundbecks overskud ikke er på det forventede
niveau. "Indtjeningen følger ikke med omsætningen i tredje kvartal på grund af
konkurrencen fra kopiprodukter og fordi, at vi har meget store
omkostninger til markedsføring af først og fremmes Cipralex. Det vil også i
fjerde kvartal trække meget store omkostninger", siger Lundbecks
finansdirektør Hans Henrik Munch-Jensen. Det er i USA, at Lundbeck har de bedste
fremtidsudsigter, hvad angår den umiddelbare fremgang. I de første ni
måneder af året har salget af Lexapro, som er navnet Cipralex går under i USA,
stået for 80 procent af Lundbecks omsætning, og virksomheden har
yderligere opjusteret resultatforventningerne på 20 - 25 procent i omsætningen i
forhold til sidste år. Aktiemarkedet havde dog forventet en endnu
større opjustering, og aktien faldt derfor i går med seks procentpoint, da
regnskabet blev offentliggjort.
S. Wichmann, Berlingske Tidende, 3. Sektion, 3. E. Bull, Børsen, 4. S.
Rosenbark, Jyllands-Posten, Erhverv og Økonomi, 5
Århus kan virksomheder nu få en bøde, hvis deres medarbejdere er for stressede.
Arbejdstilsynet har som noget nyt indlemmet et stress-tjek som en del af deres
normale tilsyn. Tiltaget er kommet på baggrund af, at Arbejdstilsynet
har måttet håndtere stressproblemer i virksomheder 33 gange i løbet af det
seneste halve år, og det er en kraftig stigning.
Derfor har Arbejdstilsynet valgt at true med bøder, hvis ikke virksomhederne gør
nok ved sagen. "Vi er klar til at gå rettens vej for at få bragt
forholdene i orden", siger Tove Ferm, der er kredschef for Arbejdstilsynet i
Århus.
"Hvis vi opdager problemer et sted, laver vi et detaljeret tilsyn, hvor vi
afdækker problemet. Vi undersøger sygefravær og laver interviews. Mener vi,
at der er sundhedsmæssige konsekvenser for medarbejderne, kommer vi med en
reaktion", fortæller hun. De faktorer, som Arbejdstilsynet især holder øje
med, er arbejdstempo og tidspres.
Kilde: Peter Møller, Jyllands Postens netavis, d. 4. november 2002
Fyringer og afskedigelser øger stressniveauet i mange virksomheder.
En ny undersøgelse fra virksomheden Corporate Care viser, at 80 procent af 50
adspurgte virksomhedsledere mener, at stressniveauet i deres
organisation har været stigende i de seneste tre år. Hovedårsagen menes at være
beskæringer med fyringsrunder, der kan være direkte årsag til negativ
stress.
Kim Steen Nielsen, partner i Corporate Care, mener, at virksomhederne ofte er
uvante med at forholde sig til lavkonjunkturer: "Virksomhedslederne er
ofte for lidt opmærksomme på, at der også er et hensyn til de medarbejdere, som
er tilbage i virksomheden efter en afskedigelsesrunde. Mange steder
føler medarbejderne sig utrygge, og tilliden til ledelsen er ofte mindre efter
en fyringsrunde".
I undersøgelsen nævner man også mobning som en mulig stressfaktor. Kim Steen
Nielsen kommenterer: "Mobning er jo meget oppe i tiden som begreb, men
uanset om det er en leder, der mobber en medarbejder, eller det er mobning
blandt medarbejderne, vil det oftest være udtryk for dårlig ledelse".
Kim Steen Nielsen minder om, at negativ stress ikke bør forveksles med at have
det travlt.
Kilde: Henrik Munksgaard, Berlingske Tidende, 3. sektion, s. 3, d. 4. november
2002
7 November 2002
Næsten halvdelen af alle piger i 8. og 9. klasse har overvejet skadelige
handlinger, som at snitte i deres håndled eller tage en overdosis piller.
I dag offentliggøres en ny undersøgelse fra Center for Selvmordsforskning.
Undersøgelsen, som omfatter 5.237 unge i alderen 14-16 år, 4.019 forældre
og 308 lærere, viser at næsten halvdelen af alle pigerne har overvejet en
selvmordslignende handling, og at en sjettedel en eller flere gange har
foretaget en sådan handling.
Den mest almindelige måde, hvorpå pigerne skader sig selv, er at skære sig i
håndledet og det foregår oftest i hjemmet uden påvirkning af alkohol.
Undersøgelsen viser stor forskel på pigers og drenges adfærd, idet tre gange så
mange piger som drenge har forsøgt at skade sig selv.
Ifølge undersøgelsen har 30 procent af lærerne været ude for, at en eller flere
elever har fortalt dem, at de ville forsøge selvmord, mens kun fem
procent af mødrene og fire procent af fædrene kender til, at deres barn har
overvejet selvmord.
Kilde: Ritzau, Politiken, 1. sek., s. 2, d . 7. november 2002.
8. November 2002
Løse tænder har ikke nødvendigvis noget at gøre med dårlig mundhygiejne. Hos
mange mennesker er stress årsag til de raslende tænder.
Dansk Tandlægeforening holder fredag et symposion, hvor den svenske forsker Rolf
Attström som gæsteforelæser vil fortælle om sammenhængen mellem
stress og sygdom i tænderne.
"Mange tandlæger oplever, at tænder begynder at løsne sig hos
paradentosepatienter, der selv har kunnet holde sygdommen under kontrol ved
hjælp af
regelmæssig forebyggende tandpleje. Når tandlægerne taler med sådanne patienter,
viser det sig ofte, at de har været ude for stressbelastninger som
f.eks. skilsmisse eller afskedigelse", siger Rolf Attström.
Amerikanske undersøgelser bekræfter sammenhængen mellem skrantende
privatøkonomi, haltende familieliv, stort arbejdspres og løse tænder.
Kilde: Kaare Skovmand, Politiken, d. 8. november 2002.
Om det i fremtiden bliver dyrere, at være en deprimeret dansker, afgøres i dag i
Fogedretten.
Retten er i dag sat mellem de to medicinalfirmaer Biochemie og Lundbeck.
Biochemie er på anklagebænken for ulovligt at kopiere Lundbecks lykkepille
Cipramil.
Lundbecks lykkepile Cipramil koster knap ni kroner stykket, mens Biochemies
kopiprodukt kan købes for mindre end halvdelen. På årsbasis er forskellen
omkring 1.700 kroner, alt efter om man vælger originalen eller kopien.
Om de deprimerede danskere fremover får endnu mere grund til at føle sig
nedtrykte, står først klart sidst på eftermiddagen.
Kilde: Urban, s. 2, d. 8. november 2002.
9 November 2002
Studerende fra Psykoterapeut Skolen på Østerbro i København øver sig i terapi på
klienter med lavt selvværd og manglende selvtillid.
Det er en del af deres fireårige aften- og weekenduddannelse til psykoterapeut.
Formanden for Dansk Psykolog Forening, Roal Ulrichsen, mener, at det
er uansvarligt. "De mangler den nødvendige uddannelse, erfaring og tilladelse.
Dermed risikerer de at påføre deres klienter skade," siger han. Ifølge
Roal Ulrichsen er det desuden problematisk, at enhver kan kalde sig for
psykoterapeut. Titlen kræver ingen formel uddannelse.
Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF), er også bekymret
over, at studerende udøver terapi på folk. Hun vil bede
sundhedsministeren undersøge, om der kan sættes en stopper for det
øjeblikkeligt.
Ifølge lederen af Psykoterapeut Skolen er der ingen grund til bekymring. De
studerende er godt rustede til opgaven og får kun lov til at behandle
raske patienter, der typisk føler sig ensomme eller har lavt selvværd. Under den
første samtale med klienten vurderer en supervisor, om klienten har
reelle psykiske problemer. I så fald henvises vedkommende til sin læge.
Kilde: Anders Legarth Schmidt, Politiken, 1. sektion, s. 2, d. 9. november 2002
Jeg har ikke planer om at sende et nyhedsbrev ud omkring nyheder på hjemmesiden,
da der har været så små og få ændringer denne uge, at det ikke er
værd at nævne.
God weekend og en rigtig god uge 46
MVH
anne
www.annes-angstside.dk
|
