|
| |
Kære nyhedsven
Denne uge er vist stået i børnenes tegn, børn af syge forældre. Stress er atter
engang i fokus og krisehjælp lige så.
Det er godt at se at medierne har interesse i stress,da den er roden til meget
ondt for mig at se
03/03-03
Et projekt skal hjælpe børn, der har forældre, som lider af psykisk sygdom.
Social- og Sundhedsforvaltningen er af Socialministeriet blevet bevilget 300.000
kroner til et nyt projekt, der skal hjælpe børn af psykisk syge.
Projektet har to formål. At starte samtalegrupper for børn under 16 år, der har
psykisk syge forældre, og at give fagpersoner og pædagoger viden om
psykisk sygdom.
Projektet er lige nu i opstartsfasen, og indtil videre er der ansat en
koordinator til det.
Kilde: Pernille Frøkjær Pedersen, Fyens Stiftstidende, Internetavis, d. 2. marts
2003.
04/03-03
Psykiatrisk hjælp er på vej ind som løsning på stress i forbindelse med
arbejdet. Flere pensionsselskaber udvider nu deres sundhedsforsikringer med
tilbud om hjælp fra en psykiater. Blandt selskaberne er PFA Pension, der har
taget konsekvensen af, at hver femte ansøgning om invalidepension
involverer stress eller stressrelaterede sygdomme. PFA Pension samarbejder med
Psykiatrisk Privatklinik i København om at tilbyde stressede
medarbejdere hurtig psykiatrisk bistand. Den hurtige hjælp kan forebygge, at
stressen udvikler sig til eksempelvis en depression, siger
kundeservicedirektør i PFA Pension Karin Kjemtrup. Samtidig kommer medarbejderen
hurtigere tilbage til arbejdet, siger hun.
A. Hagerup, Berlingske Tidende, 1. sektion, 5
Stressrelateret sygdom er blevet så udbredt at pensionsselskaberne nu vil
tilbyde psykiatrisk behandling.
Hver femte ansøgning om invalidepension hos PFA Pension skyldes helt eller
delvist stress. Enten er ansøgerne blevet invalideret af stress, eller de
har udviklet sygdomme, hvor stress menes at være en medvirkende faktor.
For at dæmme op for denne udvikling har PFA Pension nu valgt at indføre et
tilbud om hurtig og intensiv psykiatrisk behandling, når symptomerne på
stress melder sig.
"Hvis man i tide sørger for at sende medarbejdere, der udviser typiske
stresssymptomer - som for eksempel nedtrykthed, øget sygefravær og nedsat
produktivitet - til behandling, kan man i mange tilfælde forebygge, at
stresstilstanden udvikler sig til en egentlig depression eller måske en
blodprop", fortæller kundeservicedirektør Karin Kjemtrup fra PFA Pension.
Også hos Topdanmark har man udvidet tilbuddet til virksomheder med behandling
hos en psykiater. "Vores kunder undrer sig over, at man kunne få penge
til en dårlig hofte, men ikke til behandling af psykiske sygdomme. Samtidig
fornemmer vi, at der generelt er kommet mere fokus på stress og
udbrændthed", fortæller direktør Jan Hoffmann om baggrunden for tilbuddet.
Kilde: Annette Hagerup, Berlingske Tidende, 1. sektion, s. 5, d. 4. marts 2003
06/03-03
Danskerne har så ondt i sjælen, at de som aldrig før benytter sig af
sygesikringens tilbud om offentlig støtte til psykologhjælp.
I 1998 var 100.000 danskere til konsultation hos en professionel krisehjælper. I
2001 havde tallet oversteget 150.000, og de endnu ikke færdigopgjorte
tal fra 2002 tyder på en yderligere stigning.
Også på markedet for privat krisehjælp er der opstået stigende efterspørgsel.
"Den markante efterspørgsel gælder både i situationer om en medarbejders
trivsel, som ved en skilsmisse, men også hvis personalet i en bank har været
udsat for røveri. Der er en tendens til, at flere føler sig berørt, når en
kollega har været ude for en alvorlig hændelse", siger Jan Steenhard, der
er direktør for Falck Healthcare.
Han kan oplyse, at krisepsykologerne hos Falck rykkede ud 5.200 gange i år 2001,
mens tallet året før var på 3.600.
Kilde: Karen Klarskov og Lise Bondesen, Politiken, d. 6. marts 2003.
Stadig flere danskere benytter sig af psykologer. Danskernes brug af psykolog er
således steget fra 100.000 konsultationer i 1998 til over 150.000 i
2001. Også markedet for krisehjælp mærker stigningen. Hos Falck abonnerer mere
end 17.000 danskere på Falck Healthcares ordning med akut krisehjælp.
Mange føler skam over at vise svaghed over for sine nærmeste, og har i stedet
brug for at få bekræftet i et mere 'diskret rum', at deres reaktioner er
normale. Der er en psykolog løsningen, siger formanden for Dansk Psykolog
Forening Roal Ulrichsen. Han understreger desuden, at det ikke længere er så
tabubelagt at tale med en psykolog om sine problemer.
K. Klarskov og L. Bondesen, Politiken, 1. sektion, forsiden, 2. sektion,
forsiden. Radioavisen
07/03-03
Stress er blevet en folkesygdom, som rammer næsten hver anden dansker på
arbejdsmarkedet. På virksomheden Gumlink har ledelsen taget kampen op mod
stress.
På virksomheden Gumlink - det tidligere Dandy - har man erkendt, at mange af de
ansatte er udsat for stress. Det betyder, at det er vigtigt at give de
ansatte tid til at være sammen med deres familier, mener personaledirektør Søren
Laursen.
Statens Institut for Folkesundhed har fornylig påvist, at næsten halvdelen af
danskerne på arbejdsmarkedet lider af stress. Det er en stigning i
forhold til 1987, hvor kun 35 procent af danskerne på arbejdsmarkedet følte sig
stressede.
Problemerne er størst for de lavtuddannede. 46 procent af de faglærte og
ufaglærte arbejdere føler sig så pressede i deres hverdag, at de finder det
svært at klare de daglige udfordringer. De værst ramte er dog stadig
virksomhedsledere, hvor to tredjedele føler sig stressede.
Kilde: Line Prasz, Vejle Amts Folkeblad, 6. marts 2003
Fysisk aktivitet kan hjælpe ældre med depression, når antidepressiv medicin ikke
er nok. En undersøgelse af, hvilken effekt to gange 45 minutters
træning om ugen havde på 43 ældre i alderen 63-85 år, viste, at motion hjælper
på humøret. Derfor gælder det om at få skabt nogle gode motionsrutiner,
skriver bladet Psykiatri Information.
Ritzau, Jyllands-Posten, 1. sektion, 11
Mobning på jobbet foregår især på arbejdspladser, der er præget af stress.
Det fortæller miljøkonsulent Svend-Erik Hermansen fra HK. "Når folk bliver
stressede, skal de ofte finde en syndebuk. Jeg kan nævne et tilfælde, hvor
kollegaer, der stod foran en fyringsrunde, havde overplastret en andens madkasse
med gaffatape, så vedkommende skulle bruge 20 minutter på at få den
op. Den pågældende kom selvfølgelig for sent og stod så i et dårligere lys hos
ledelsen", fortæller Svend-Erik Hermansen.
Han mener, at problemerne med mobning ofte får lov til at udvikle sig til
personlige problemer for offeret, fordi ledelsen på arbejdspladsen ikke er i
stand til at håndtere problemet. I stedet vil det ofte være offeret for
mobningen, der bliver irettesat på chefens kontor.
Derfor mener Svend-Erik Hermansen at lederne må påtage sig ansvaret for at komme
mobning på arbejdspladsen til livs, blandt andet ved at gøre det
klart i personalepolitikken, at man ikke accepterer mobning.
Ifølge en ny opgørelse fra Arbejdsmiljøinstituttet bliver 150.000 danskere
mobbet på deres arbejdsplads.
Kilde: Line Prasz, Vejle Amts Folkeblad, d. 7. marts 2003
Motion kan give større livsglæde for depressive ældre, der ikke får nok ud af
deres antidepressive medicin.
Fysisk træning kan bidrage til at holde humøret oppe hos ældre, der ikke får
tilstrækkeligt ud af antidepressiv medicin.
Det viser en undersøgelse af en gruppe ældre, der trænede to gange om ugen i 10
uger. Forsøgspersonerne var ældre mellem 63 og 85 år, der havde
depressive symptomer på trods af mindst seks ugers behandling med antidepressiv
medicin.
Undersøgelsen viste, at 55 procent af de ældre fik det mærkbart bedre af den
fysiske træning. Forskerne bag undersøgelsen peger på, at det er
nødvendigt at få etableret nogle faste motionsrutiner for de ældre. Deres
motivation er nemlig ofte ikke ret stor.
Kilde: Ritzaus Bureau, 6. marts 2003
08/03-03
Det påvirker børn, når deres forældre er stressede. Mange børn er så loyale over
for forældrene, at de tror, det er deres egen skyld, når mor og far
ikke har tid.
Statens Institut for Folkesundhed har netop lavet en undersøgelse, der viser, at
44 procent af befolkningen har en stresset dagligdag. Det påvirker
børn, når deres forældre er stressede. Nogle børn bliver triste og alvorlige,
mens andre lader sig mærke knap så meget. Generelt er der dog stor
risiko for, at børn får et lavere selvværd, hvis de ikke føler, at forældrene
har tid til dem.
"I et hjem, der er præget af stressede forældre, er der en række ting, der ikke
fungerer. Forældrene bliver lettere irriterede, og det går ud over
børnene", mener Klaus Wilmann, der er formand for Børnerådet.
Kilde: Louise Hededam og Peter Honoré, Fredericia Dagblad, d. 8. marts 2003.
Når forældrene er stressede kan det betyde, at børnene får problemer med
selvværdet.
En ny undersøgelse fra Institut for Folkesundhed viser, at 44 procent af den
danske befolkning har en stresset hverdag. Det kan man mærke effekten af
hos landets skolepsykologer.
"Børn er loyale over for deres forældre, så de tager bare tingene på sig. De
tror, at det er deres skyld, eller at de ikke er så vigtige for
forældrene", fortæller psykolog Elsebeth Mørup fra Pædagogisk Psykologisk
Rådgivning (PPR) i Brædstrup. Hun ser, hvordan forældrenes stressniveau
påvirker børnene, så de får et væsentligt lavere selvværd og bliver triste.
Hos Børnerådet er man også bevidst om, at stress går ud over børnene. "I et
hjem, der er præget af stressede forældre, er der en række ting, der ikke
fungerer. Forældrene bliver lettere irriterede, og det går ud over børnene",
siger Klaus Wilman, der er formand for Børnerådet.
Selvom forældrene har travlt i hverdagen, kan det godt lade sig gøre at undgå,
at det får negative konsekvenser for børnene. Det er vigtigt, at
forældrene taler med børnene om problemerne, så børnene ved, hvorfor deres
forældre har travlt.
Kilde: Louise Hededam og Peter Honoré, Vejle Amts Folkeblad, d. 7. marts 2003
I må have en god søndag
MVH
anne
www.annes-angstside.dk
|
