|
| |
Kære nyhedsven
Så lykkes det.
03/02-02
Om stress se de 2 link nedenunder her.
http://www.sundhed.dk/servlet/newsarticle?id=8347&nl=1
http://www.sundhed.dk/servlet/newsarticle?id=8348&nl=1
04/02-03
Trods sagsanlæg mod United Nordic Pharma og Ratiopharm fra Lundbeck fortsætter
de to selskaber med at sælge billig kopimedicin af Lundbecks
antidepressive middel Cipramil i Danmark. "Vi ser ingen grund til at indstille
salget. Den seneste udvikling viser også, at der ikke er hold i
anklager fra Lundbeck om, at vi skulle krænke deres procespatent", siger Hans
Henrik Raith, administrerende direktør i United Nordic Pharma. Lundbeck
har gået til kamp mod kopiproducenter i flere lande, efter deres
patentbeskyttelse udløb for et år siden.
D. Holmstad, Jyllands-Posten, Erhverv og Økonomi, 3
Kun en markant øgning af brugerbetaling på medicin kan bremse stigningen i
amternes udgifter til medicintilskud. Formanden for amternes sundhedsudvalg
Bent Hansen (S) foreslår, at grænsen for, hvornår amterne giver tilskud til
medicin, hæves til det dobbelte ? fra 500 til 1000 kroner. Sidste år steg
amternes udgifter til medicin med 15 procent. Bent Hansen mener, at mere
brugerbetaling er den eneste mulighed for at financierer de ekstra udgifter
til medicin, efter regeringens skattestop. Alternativet ville være yderligere
besparelser på sygehusene, og det mener han ikke er realistisk.
Formanden for Københavns Amts sundheds- og forebyggelsesudvalg, Nina Berrig,
støtter forslaget men understreger, at det bør gøres så socialt
velafbalanceret som muligt. Ældresagen advarer mod at vælge mere brugerbetaling
som løsning på problemet. Foreningen frygter, at det vil få folk til
at undlade at købe den nødvendige medicin. Formanden for folketingets
sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF), er heller ikke glad for ideen. Tværtimod
mener hun, at der er alt for meget brugerbetaling i det danske sundhedssystem.
L. H. Aagaard og F. S. Pedersen, Berlingske Tidende, 1. sektion, Forsiden + 4
05-02-03
Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forslår, at det fremover
skal være muligt for patienten at indberette om bivirkninger fra
medicin direkte til Lægemiddelsstyrelsen. Som tingene er nu kan der kun ske
indberetning gennem lægerne og det frygtes, at det har ført til en
under-indberetning af bivirkninger. Ifølge lovforslaget skal det blive muligt at
udfylde en indberetning til Lægemiddelstyrelsen på det lokale apotek.
Forbrugerrådet er meget positive over for forslaget. "Forhåbentligt vil
bekendtgørelsen fastslå, at indberetningerne i anonymiseret form bliver
tilgængelige for borgerne, så de kan orientere sig om, hvad der er indberettet
af bivirkninger ud over dem, som fremgår af lægemidlets
vedlæggelsesseddel", siger den sundhedspolitiske medarbejder i Forbrugerrådet,
Margrethe Nielsen. Sundhedsministeren vil i forbindelse med det nye
indberetningssystem nedlægge det eksisterende Bivirkningsnævn, hvor læger
løbende har vurderet forholdet mellem fordele og bivirkninger ved
lægemidler. Det skal fremover alene være op til Lægemiddelsstyrelsen eventuelt
at inddrage lægelig ekspertise til vurdering af lægemidler. Dette
kritiserer Forbrugerrådet, der mener, at det er uklart, hvordan
Lægemiddelstyrelsen kan gøre det bedre end bivirkningsnævnet.
U. Dahl, Information, 5
Et stadig større antal af danskere føler sig stresset i hverdagen. Udbredelsen
af stress i befolkningen er vokset fra 36 procent i 1987 til 44 procent
i 2000, viser en ny opgørelse fra Statens Institut for Folkesundhed. "For de
fleste er stress en belastning, en følelse af ikke at kunne følge med og
overkomme tilværelsen. Det kan medføre udbrændthed og kropslige symptomer som
søvnløshed. Men det værste er, hvis det påvirker hjerte og kredsløb, så
man går hen og dør af stress", siger læge og direktør i Statens Institut for
Folkesundhed Finn Kamper-Jørgensen. Han mener, at danskerne har svært ved
at leve op til de stigende krav om karriere og en velfungerende børnefamilie.
Stress er mest udbredt blandt de 25 ? 44årige, og lidt mere blandt
kvinder end mænd. Danmark er håbløst bagefter i forskning i stress, mener han.
Den første stressklinik, der skal køre på forsøgsbasis et år via
brugerbetaling, åbnede herhjemme i oktober på Hillerød Sygehus. LO har nu også
taget initiativ til at kortlægge danske forgangsvirksomheders
håndtering af stress.
J. Grund og A. Westh, Jyllands-Posten, 1. sektion, Forsiden + 3
Danskerne bliver mere og mere stressede i hverdagen. Der bør forskes mere i
sygdommen, og arbejdspladserne bør tage deres del af ansvaret, mener
eksperter.
Fra 1987 til 2000 er udbredelsen af stress i den danske befolkning vokset fra 35
til 44 procent, viser en opgørelse fra Statens Institut for
Folkesundhed. Værst står det til i Københavns og Roskilde Amter, og især de
højtuddannede og de selvstændige rammes af stress.
"Det er bekymrende, at vi får stadig flere danskere med stress. Vi står med et
folkesundhedsproblem. Vi kan ikke bare læne os tilbage og sige, at det
nok går," siger direktøren for Statens Institut for Folkesundhed, læge Finn
Kamper-Jørgensen og efterlyser mere dansk forskning på området.
I oktober måned åbnede Hillerød Sygehus den første danske stressklinik, hvor
prisen for fire måneders behandling er på 15.000 kroner "Så der skal
noget til, før folk henvender sig. Det er ikke bare folk, der er almindeligt
stressede," siger afdelingslæge Nanna Eller. Hun understreger, at stress
ikke er et personligt problem, men hænger sammen med arbejdspladsen. "De enkelte
arbejdspladser bør have en stresspolitik," siger hun.
Kilde: Jens Grund og Asger Westh, Jyllands-Posten, 1. sektion, s. 1+3, d. 5.
februar 2003
Nye tal fra Statens institut for Folkesundhed viser, at folk i Roskilde Amt er
de mest stressede i Danmark.
Problemerne med stress i Roskilde Amt er ikke til at komme udenom. Undersøgelser
viser, at hele 68 procent af kvinderne i aldersgruppen 25-44 år har
store problemer med stress, mens det er 56 procent af mændene i samme gruppe,
der døjer med at skulle nå for meget på for lidt tid.
Derfor har amtet iværksat en række kurser, der skal give borgerne bedre mulighed
for at håndtere deres stress.
"Kurser kan ikke alene løse problemet, men de kan give folk nogle redskaber til
at håndtere de stressede situationer. Mange bliver for eksempel
stressede, når de holder i kø på motorvejen og skal hente børnene i børnehaven,
men i den situation handler det om at erkende, at der er tale om en
situation, som man ikke kan gøre noget ved i stedet for at sidde og hidse sig
op", siger Britta Ortiz fra forebyggelsesafdelingen og fortæller, at det
største problem er, at folk er for stressede til at møde op til stresskurserne.
En af grundene til, at der findes flere stressede mennesker i Roskilde Amt end i
andre dele af landet, kan være, at der her findes flere veluddannede,
som ofte i højere grad er tilbøjelige til at stresse.
Kilde: Ritzaus Bureau, d. 5. februar 2003.
Lundbeck måtte sidste år betale 20 millioner kroner til parallelimportøren
Paranova for at kunne sælge det antidepressive lægemiddel Cipralex i
Norden. Paranova havde nemlig registreret varemærket Ciprex, og det navn lå så
tæt på Cipralex, at Lundbeck ikke fik lov af myndighederne til at
registrere Cipralex som varemærke. Paranova fik dels betalingen i penge, dels i
form af et parti af Lundbecks lægemiddel Cipramil med midlets franske
navn Seropram. Paranova fik tilladelse til at ommærke medicinen til Cipramil i
Sverige, og kunne dermed sælge den meget billigere end konkurrenterne.
Det har fået parallelimportøren Orifarm til at protestere, fordi virksomheden
selv har været afskåret fra at sælge Seropram som Cipramil i Sverige på
grund af et fogedforbud fra Lundbeck.
E. Bull, Børsen, 1. sektion, 4
7-02-03
Om stress:
http://www.depnet.dk/universe0/News/PressDetail.asp?artid=238
Kan I have det godt
MVH
anne
www.annes-angstside.dk
|
