Velkommen til annes-angstside.dk

• 29.06.03
• Lagt på www.berlingske.dk 28. juni 2003 kl. 22:30
  Skoler ved for lidt om børns angst
  Socialfobi kan kureres, hvis lidelsen opdages i tide. Men mange børn og unge med en social angst opdages ikke, fordi lærere og skolepsykologer ikke kender symptomerne.
  Skolerne skal blive bedre til at spotte børn og unge, der lider af overdreven generthed og angst for markere sig blandt kammeraterne. Det mener Angstforeningen, der nu forbereder en kampagne rettet mod folkeskolens ældste klasser og deres lærere. Børnene ved jo ikke selv, at de har en angstlidelse, der kan behandles. De føler sig bare forkerte og generte og bruger al deres energi på undvigemanøvrer, så andre ikke opdager, hvor slemt de har det siger Kamme Kaspersen. Derfor er det så alvorligt, hvis man ikke får fat i disse unge i tide,« siger hun. »Vi ved, at kommer man i behandling inden for de første to år, er der meget gode chancer for at blive fuldstændig helbredt. Får fobien derimod lov til at udvikle sig og gro fast, er der betydelig risiko for, at man aldrig kommer helt af med den og må tage medicin resten af livet for at dæmpe symptomerne.« De stille svigtes Også chefpsykolog Nicole Rosenberg på Pyskiatrisk Hospital i Risskov mener, skolen svigter de unge med socialfobi. »Det er et problem, at der er en gruppe stille elever - især piger, men også nogle drenge - der får lov til at sidde bagest i klassen skoletiden igennem stort set uden at sige noget. De bliver svigtet til fordel for de mere aktive og støjende elever,« siger hun. Nicole Rosenberg understreger, at man ikke nødvendigvis har eller udvikler socialfobi, fordi man hører til de stille piger og drenge. »Men når man ikke ofrer den stille gruppe mere opmærksomhed, får man heller aldrig øje på de unge, der vitterlig har problemer,« siger hun. Berlingske Tidende Magasin side 4
• For de fleste er fællesskab og samtale med andre mennesker, også i større forsamlinger, både rart og naturligt. Men for næsten en tiendedel af befolkningen er det forbundet med stor angst. En af dem er 59-årige Boye Larsen
  At han formentlig vil være rystende nervøs i dagevis forinden han skal tale for en stor forsamling, at hjertet vil buldre af sted, sveden springe frem over hele kroppen, at han vil blive kobberrød i ansigtet og føle, at hans hjerne er sat helt ud af funktion. Måske vil angsten overmande ham i en sådan grad, at han går helt i stå, som det er sket mange gange før, når han har skullet åbne munden selv i en beskeden kreds af mennesker.De fleste kender den lidt stressede følelse, når de skal forelægge et projekt i skolen eller på arbejdspladsen - eller holde talen til onkel Einar på hans 70 års fødselsdag. Pulsen banker lidt hurtigere, man sveder lidt i hænderne, kinderne føles lidt varmere. Det er helt naturligt. Men for Boye Larsen og tusindvis af andre danskere kan kroppens reaktion på selv en beskeden udfordring i den grad komme ud af kontrol, at det bliver invaliderende for deres sociale liv. »Bare de skal rejse sig og fortælle deres navn i en studiekreds, kan de få heftig hjertebanken, begynde at svede og rødme kraftigt og går måske helt i stå,« forklarer psykolog Clarissa Corneliussen fra Kognitivt Psykologcenter i København: »Og reaktionen bliver værre og værre, jo flere dårlige erfaringer de høster. De bliver så fokuseret på deres egen angst, at de slet ikke kan koncentrere sig om andet. Det bliver en ond cirkel, og mange begynder helt at undgå at tage på kurser.« »Angsten for måske at sige noget forkert og blive til grin, forpestede hele min skoletid,« fortæller Boye. »Jeg spiste aldrig morgenmad, inden jeg gik i skole. Bare tanken om, hvad dagen kunne bringe af faretruende situationer, gav mig kvalme af angst. Jeg kunne ikke få en bid ned.«Socialfobi rammer mænd og kvinder lige hyppigt og findes i alle aldersgrupper. Men lidelsen kan normalt føres tilbage til den tidlige barndom eller ungdom. Der er intet, der tyder på, at angsten for at omgås og tale med andre mennesker er en voksende lidelse. Men den er blevet langt mere synlig i vore dage, hvor der stilles store krav til folks evne til at formulere sig og deltage aktivt i debatten på både arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, understreger Nicole Rosenberg: For Boye Larsen betød den sociale angst, at han efter flere forgæves forsøg måtte opgive at gennemføre en uddannelse. Boye Larsen har det i dag bedre end på noget tidligere tidspunkt i livet. Han er kommet i behandling med medicin, der tager toppen af angsten og hans ulyksalige tendens til at blive rød i hovedet. »Men det har også betydet meget for mig, at jeg i 2001 kom i kontakt med Angstforeningen,« siger han. »De seneste to år har jeg deltaget i selvhjælpsgrupper sammen med otte-ti andre socialfobikere. Vi mødes hver uge og øver os i de situationer, vi har svært ved, f.eks. ved at læse op for hinanden,« siger han.