|
| |
Kære nyhedsven
Jeg håber du har haft en god uge.
Her kommer så et udpluk af ugens nyheder. Meget om stress, lidt om søvn og
kopimedicin.
Mandag d 28 Oktober 2002
Børn med psykiske og sociale problemer klarer sig dårligt i folkeskolen, og
henvises i stigende grad til kommunale specialinstitutioner. Børnene
kræver så stor tolerance fra deres omgivelser, at det er umuligt for folkeskolen
at tage sig ordentligt af disse børn. Børnepsykiater Peer Jansson
afviser, at det stigende antal henviste børn skyldes intolerance i folkeskolen.
Han peger på, at antallet af børn med psykiske lidelser, som for
eksempel Asperger syndrom og autisme, stiger i disse år. Det sker i hele den
vestlige verden, uden at vi endnu kender årsagen. En medvirkende årsag
til disse elevers problemer i folkeskolen er de nye og moderne
undervisningsformer med gruppe- og projektarbejde. De psykisk syge børn har det
bedst i
miljøer, hvor rammerne er meget faste og forudsigelige, og det er de ikke i den
moderne folkeskole.
Ritzau, Urban, 10
Stress blandt lederne i en organisation kan smitte til de ansatte og skabe
dårligt arbejdsmiljø. Det viser en undersøgelse foretaget af Ledernes
Hovedorganisation (LH). Ifølge undersøgelsen lider op imod halvdelen af de
danske ledere af stress, og det er et stort problem, da det påvirker hele
arbejdspladsen. "En leder, der stresser rundt og ikke er i stand til at skabe
ordentlige rammer og vilkår risikerer at 'smitte' sine ansatte. Det kan
næsten ikke undgås at stress hos chefen forplanter sig til medarbejderne", siger
Lars Andersen, kontorchef i LH. Han mener, at virksomhederne bør have
en klar ledelsespolitik, der forebygger stress på arbejdspladsen.
Ritzau, Information, 4. S. Aagaard, Dagen, A7
EU vil stramme reglerne for, hvor identiske med originalen kopipræparater skal
være. Blot fordi der er tale om det samme aktive stof i samme mængde,
betyder det ikke nødvendigvis, at kopilægemidlet er helt identisk med
originalen. Både farvestoffer, fyldstoffer og det aktive stof kan være sammensat
på lidt andre måder end i originalen. I fremtiden ønsker EU-parlamentet, at i
hvert fald det aktive stof i kopimidlet skal være helt identisk med
originalen. Debatten om det nye EU-direktiv er hård, for der er mange penge på
spil for producenterne. Kopiproducenterne kalder kravet for
konkurrenceforvridende, mens medicinalindustrien mener, at det er det mindste,
man kan forvente. EU-forslaget vil også gøre godkendelsesproceduren
fælles for hele Europa og samle den i London.
I. Ebbensgaard, Dagen, A7
De ansatte på Rigshospitalets Smertecenter har været vant til travlhed og
perioder med stress som en del af hverdagen. Ved hjælp af
ledelsesinitiativer er den værste stress blevet fjernet. Der er blevet indført
udviklingssamtaler, stillingsbeskrivelser og lønforhøjelser, og
overlæge og chef for smertecentret Jette Højsted har gjort en stor indsats for
at komme stressen til livs. "Jeg kunne se og mærke på medarbejderne, at
de var stressede. De snurrede rundt om sig selv, blev forvirrede over spørgsmål,
omgangstonen var til tider spids og aggressiv, og nogle sad og
smågræd i krogene", siger hun.
A. T. Damgaard og Ritzau, Jyllands-Posten, 1. sektion, 2
Antallet af stressramte danskere er stærkt stigende og i dag er mange danskere
alvorligt syge af stress.
Stress skyldes i vidt omfang samfundets præstationskrav til både børn og voksne.
I skolen, på arbejdet og hjemme i familien. Til gengæld kan alle være
med. Rig og fattig - taxachaufføren og professoren. Stress er en af tidens
folkesygdomme og rammer alle i samfundet..
Stress fremkalder varige skader på sjæl og legeme og kan være psykisk, fysisk,
men også socialt og arbejdsmæssigt invaliderende - og i værste fald
dræbende. Forskning har vist, at vedvarende stress kan give fysiske
hjerneskader, som er uoprettelige og som i flere tilfælde leder til svære
depressioner.
Bo Netterstrøm, som er overlæge i arbejdsmedicin, har disse bud på, hvordan man
undgår, at belastende situationer medfører stress:
Kommuniker klart over for omgivelserne, når du føler dig belastet.
Sig fra til det, du ikke vil, ikke tør, ikke kan overskue.
Anvend enkle og klare udsagn.
Udtryk dine følelser - men tag hensyn til modparten.
Vær opmærksom på dit kropssprog.
Hvis du stadig er påvirket af situationen:
Tænk på eller gør noget andet end det, der lige nu stresser dig.
Tal med andre om det. Få sat ord på.
Forsøg at tage det humoristisk.
Få et knus. Det hjælper at blive omfavnet.
Nogle har glæde af at meditere eller blot slappe helt af i 10 minutter.
Eller løb en tur.
Pas på alkohol og tobaksforbruget.
"Det drejer sig om at få det sympatiske nervesystem gearet ned og få
lystfølelsen tilbage," siger Bo Netterstrøm.
DR har tema om stress fra mandag d. 28. oktober og følger op på temaet de
efterfølgende 7 mandage.
29 Oktober 2002
En milliard kroner skal i de kommende fire år styrke den psykiatriske indsats i
Danmark. Pengene fordeles med 600 millioner kroner til
sundhedsområdet, mens det sociale område får 400 millioner kroner. Hverken fra
politisk side eller hos patientforeningen Sind er reaktionerne dog
udelt positive. Der er reelt ikke tale om flere penge til psykiatrien, men om en
forlængelse af den gamle psykiatriaftale, siger Amtsrådsforeningens
formand Kristian Ebbensgaard (V). Socialdemokratiet, der har været med til at
vedtage aftalen, er også kritisk. "Aftalen er et skridt fremad, men slet
ikke god nok. På socialområdet er der næsten ikke plads til forbedringer, fordi
vi skal bruge de fleste penge på projekter, der allerede er sat i
gang", siger partiets socialpolitiske ordfører Karen Jespersen. Hurtigere og
bedre hjælp til psykisk syge børn og unge er blandt de indsatsområder,
der prioriteres i den nye psykiatriaftale.
H. Fall Nielsen, Politiken, 1. sektion, 2. Ritzau, Berlingske Tidende, 1.
sektion, 2. Information, 4. Ritzau, Urban, 8. Ritzau, Jyllands-Posten, 1.
sektion, 4. jaap, Ekstra Bladet, 1. sektion, 26. H. Hoffmann-Hansen, Kristeligt
Dagblad, 3
Søvn er meget vigtig for sundheden og vitaliteten. Når man sover, arbejder
kroppen på at rense sig selv for sygdomme og opbygger en særlig form for
energi, nerveenergi.
Det forklarer kostvejleder og forfatter Lene Hansson i sin bog "Forny dit liv på
8 uger". Hun siger: "Når kroppen helbreder sig selv, er det den
egentlige nerveenergi, som styrer kroppens funktioner, der helbreder. Denne
energi, som udvikler en fuldvoksen organisme fra en befrugtet ægcelle, er
den samme energi, der leder alle væv og celler i organismen hen mod optimal
overlevelse".
Hun forklarer videre, at drømme meget vigtige for helbredet, og at de fungerer
som en slags udrensning for sjælen. Ting der er fortrængte eller usagte
kan komme frem i søvnen og blive bearbejdet i drømmene. Drømme bliver af
psykologer betegnet som gratis terapi.
Kilde: Lizl Rand, B.T., side 26-27, d. 29. oktober 2002
30 Oktober 2002
Når en person er stresset i arbejdslivet, er det både den enkeltes og
arbejdspladsens ansvar. Det skriver Lis Lyngbjerg Steffensen i sin nye bog
'Ledelse uden stress'. Flere og flere unge mennesker får varige mén af stress,
og antallet af ledere, der søger førtidspension som 35-45-årige er
steget med 35 procent på et år. En arbejdsuge på 70-80 timer er blevet mere
almindeligt, og forfatteren mener, at det bedre kan betale sig at gøre
noget ved stress i virksomheden end at have en langtidssygemeldt medarbejder.
Der skal være anstændige forhold for lederen og medarbejderen og en
anstændig balance mellem familie og arbejdsliv, skriver hun.
S. Bernth, Urban, 25
2 November 2002
Danske og svenske forskere vil afklare, om tidlig adskillelse fra moderen kan
øge risikoen for depression senere i livet.
Danske og svenske forskere vil nu undersøge, hvilken effekt tidlig adskillelse
fra moderen har på spædbørns senere følelsesliv.
Forskerne har allerede bevist, at rotteunger får bestemte skader i hjernen af at
blive fjernet fra deres mor. Skader, der senere kan udvikle sig til
depression.
Tidligere undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem tidlig
adskillelse og depression. Spædbørn, der udsættes for tidlige belastninger,
har øget risiko for senere i livet at udvikle såkaldt affektive lidelser -
depression, angst og maniodepressiv sygdom. Det gælder især for særligt
sårbare mennesker.
Kilde: Annette Hagerup, Berlingske Tidende, 1. sektion, s. 13, d. 2. november
2002
MVH
anne
www.annes-angstside.dk
|
