Velkommen til annes-angstside.dk

Startside Har jeg angst? Angst og depression. HSP Historier. Kommunikation. Andre steder. Diverse. Indhold.

Startside
Har jeg angst?
Angst og depression.
HSP
Historier.
Kommunikation.
Andre steder.
Diverse.
Indhold.

Kære nyhedsven

Jeg skulle have skrevet her i weekenden (same procedure as always)men den er altså glippet.

Her kommer sidste uges nyheder hentet fra aviser og internettet:

28-01-03
De såkaldte 'grønne lykkepiller', der indeholder planten perikum, kan være farlige, når de tages samtidig med anden medicin. Naturmedicinen kan nemlig
øge eller mindske virkningen af den anden medicin. Det gælder for eksempel for medicin, der omsættes i leveren, påpeger overlæge Doris Stenver fra
Lægemiddelstyrelsen, der for tre år siden var ude med en advarsel om at bruge naturlægemidler med perikum i denne sammenhæng. "Generelt er det nok en
god idé at advare folk mod at blande perikumpræparater med anden medicin i det hele taget", siger hun. Også andre naturlægemidler har en negativ
effekt på anden medicin. For eksempel kan gingko biloba forstærke virkningen af blodfortyndende medicin, og folinsyre (B-vitamin) kan påvirke
epilepsimedicin, siger farmaceut Steffen Bager fra Lægemiddelstyrelsen. Man bør derfor spørge sin læge til råds, inden man begynder at tage
naturmedicin samtidig med anden medicin.
I. Methling, Politiken, 1. sektion, 4
29/01-03
HK-ansatte oplever stress i hverdagen. Nu vil de have en vigtig tilføjelse til personalepolitikken.

"Alt for mange er for stressede, ikke mindst efter at store besparelser er slået igennem," siger HK-tillidsrepræsentant Birgit E. Petersen.

De 17.000 ansatte i Odense kommune ønsker nu en politik for stress på arbejdspladsen.

"Vi kan se, at der er flere og flere af kollegerne rundt omkring, som giver udtryk for, at de synes, at der er stress på arbejdspladsen. De kan ikke
følge med og arbejdstempoet er for belastende. Flere og flere har flex og bruger overarbejde for at nå i bund med det, der ligger, og alligevel føler
man, at man ikke slår til," siger Birgit E. Petersen.

Hun mener især, at stressen er slået igennem efter efterårets runde af afskedigelser i kommunen, og vil tage kravet om en stress-politik op til et
møde i Hovedudvalget på fredag.

Stadig flere er syge i perioder ud over to uger, det skyldes især psykiske problemer og forhold, der ikke har noget med arbejdet at gøre, siger
kommunen i en ny opgørelse, som økonomiudvalget diskuterer i morgen.

Sundhed.dk 29. januar 2003
Kilde: DR-Fyn
Lundbeck anklager Novartis for at overtræde Lundbecks procespatenter i produktionen af deres kopi den antidepressive medicin Cipramil. En domstol i
London har sat en kriminalteknisk undersøgelse i gang. Samtidig er en retssag mellem Lundbeck og Novartis-selskabet Lagab blevet udsat. Den retssag
har kopi-selskaberne ellers set frem til, da de gerne vil ind på markedet for antidepressive midler, som Lundbeck sidder på en stor del af på grund af
koncernens patenter. Anklagen mod Novartis går ud på, at der er sket en forfalskning af den dokumentation, der skal udarbejdes i forbindelse med
produktionen. Novartis' antidepressive kopimedicin bliver fremstillet i Indien.
E. Bull og K. Givskov, Børsen, 4
30/01-03
Lundbeck beskylder nu en af kopiproducenterne af Lundbecks antidepressive middel Cipramil for at have fusket med dokumentationen af de metoder
selskabet bruger til at fremstille midlet. Det drejer sig om det Novartis-ejede firma Lagap, der ifølge Lundbeck har forfalsket det bevismateriale,
som skulle dokumentere, at den metode, som selskabet benytter til at fremstille Cipramil-kopien, ikke overtræder Lundbecks procespatent. Novartis
afviser anklagen, men vil ellers ikke udtale sig om sagen. Det er en domstol i London, som skal afgøre sagen, og nervøsiteten blandt de generiske
producenter er stor. Vinder Lundbeck sagen vil det trække tæppet væk under de fleste af Cipramil-efterligningerne. Nyheden om retssagen fik Lundbecks
aktier til at stige med syv procent på et ellers vigende aktiemarked.
E. Bull, Børsen, 6. C. Greve, Jyllands-Posten, Erhverv & Økonomi, 15
31/01-03
Politiker vil have sundhedsministeren til at undersøge danskernes store forbrug af de såkaldte lykkepiller.

Formand for Folketingets socialudvalg, Tove Videbæk, er chokeret over den eksplosive stigning i forbruget af lykkepiller. Nu vil hun have
sundhedsministeren til at se på sagen og om muligt placere et ansvar.

"Vi skal have standset det vilde ridt i medicinforbrug, fordi det kan få fatale følger for samfundet. Der er ingen tvivl om, at ansvaret ligger hos
lægerne og på os som samfund", siger Tove Videbæk.

Kilde: Ritzau, 30. januar 2003

Der er ikke tale om svindel i medicinalselskabet Novartis' produktion af en kopi af Lundbecks antidepressive lægemiddel Cipramil, siger virksomheden.
Lundbeck har anklaget Novartis' selskab Lagap for at have forfalsket den såkaldte batch-dokumentation og dermed have krænket Lundbecks procespatent på
Cipramil. Sagen er udskudt til efteråret, og der skal nu ske flere undersøgelser. "Det er Lundbeck, der har bedt om at få disse yderligere
undersøgelser. Det har vi accepteret, for vi har intet at skjule", siger pressetalsmand Gerold Krischker fra Novartis Generics, som er Novartis'
afdeling for kopimedicin.
E. Bull, Børsen, 1. sektion, 5

På min hjemmeside har jeg lagt noget ud omkring hvordan man kan tænke i udvikling (NUZO...nærmeste udviklingszone) Jeg synes det er et godt redskab
for ikke at tage for store skridt. En god måde at tænke i overskuelige skridt, og det er jo godt at have med når vi gerne vil blive bedre til det der
giver angst.

Kan I have en rigtig god uge 6.

MVH

anne


www.annes-angstside.dk