Mødet med angsten
- Jeg har hørt fra andre at de har øvet sig i at møde det som man forestiller sig er pinligt og forkert. Det kan være at man er bange for at besvime i et Supermarked. Så prøver man en dag at gå hen til en ansat og spørge efter et glas vand fordi man er lidt utilpas. Så oplever man at det ikke er farligt. Det kan være man til et selskab med vilje taber gaflen og ser at det ikke er så pinligt endda.
- Man kan tage små skridt. Er man bange for at køre i bus, så tag en tur bare nogle få stop. Man kan tage bussen hvor man ved man kan stå af, og så bare lokke sig selv med et stop mere og et til og så se hvor langt man tør køre. Er man bange for at skulle være sammen med andre i et selskab, kan man tage til det, men sige til værten at man desværre må gå på et tidspunkt fordi....?
- En anden er at man underspiller. Et eksempel på det kan være f.eks. bliver jeg temmelig stresset når jeg skal køre med tog og besøge familie i en anden landsdel. Jeg er bange for togturen (får panikangst og vil af), jeg er bange for at det går galt når jeg skal spise med min familie (at jeg bliver syg), jeg er bange for at sove ude hos dem, og at jeg som altid skal ligge hvileløs. Jeg har så underspillet, taget over til dem (en togtur på 4½ time) siddet et par timer og taget hjem igen samme dag. Det bliver mere overskueligt, jeg viser jeg tager angsten alvorligt, at jeg forstår den, men at den ikke skal forhindre mig i at se min familie. Jeg kan godt sidde på vej hjem i toget og ærgrer mig over at turen blev så kort, altså i stedet for angsten, så kan jeg godt ærgrer mig over det blev så kort, en klar forbedring i forhold til angsten.
- Man kan også have en gulerod. Altså hvis man gør det der giver angst så giver man sig selv en gave bagefter.
- Man kan indvie andre i at man vil noget der giver angst og om de kan være der som en støtte for en.
Redigeret d: 28-07-2007
