|
Om selvtillid eller netop mangel på samme. Skrevet som svar fra Boatdrinks
Jeg kan se at du også bakser med at acceptere din angst/svaghed? overhovedet.
jeg er selv socialangst og har ufatteligt svært ved at acceptere at jeg ikke er
lige så cool og rolig som jeg var engang - men i øjeblikket et mere nervøst og
usikkert menneske. Nedenunder er noget jeg har læst i selvhjælps bøger om
socialangst- måske kan det være il hjælp.
Sandheden er, at mange af os der oplever spændthed, angst og nervøsitet føler
sig skamfulde. Vi forsøger at skjule disse følelser. Vi er bange for at komme
til at virke svage og mindreværdige i forhold til andre, som jo alle ser ud til
at være selvsikre og i balance med sig selv. Og når alle andre ser ud til at
have styr på livet, så burde vi jo også kunne…
Der sker derfor ofte det, at vi prøver på at kontrollere vores angst og
nervøsitet; hvilket svarer til at hælde benzin på bålet!
I vores forsøg på at kontrollere vores nervøsitet (som jo er pinlig mener vi),
bliver vi mere og mere opslugte/absorberede i, hvor flove og ubehageligt til
mode vi føler os, hvilket gør os endnu mere ukomfortable. Vi bliver måske endnu
mere selvkritiske og fokuserede/opslugte på os selv, og vores fremtoning/angst,
så det bliver nærmest umuligt, at udtrykke en reel interesse i andre mennesker,
og i hvad de siger; og i at reagere passende og nærværende herpå.
Denne selvfokusering oplever socialt angste mennesker tit. Når det sker
konkluderer vi, at det er vores nervøsitet, som gør, at vi ikke kan fungere
eller komme tæt på andre, men det er ikke sandt. Hvad vi glemmer, eller ikke
forstår, er, at det er vores mangel på selvaccept, og ikke vores angst, der
skaber de fleste af vores problemer!
Jo hurtigere vi lærer at acceptere os selv på trods af angsten, eller
accepterer, at vi oplever og viser tegn på nervøsitet i sociale sammenhænge- og
det er så det- jo mindre vil vores socialangst sjovt nok fylde. Angsten er ikke
udtryk for din værdi som menneske. Det er ikke et udtryk for hvem du er. Det er
noget du føler.. ja.. men det siger ikke en skid om dig, andet end at du i netop
den situation den dag med disse mennesker føler angst.
Der findes ikke noget menneske der kan fungere, hvis det konstant fortæller sig
selv: ”jeg er ingenting værdiløs”, ”jeg er en fiasko- en komplet umulig
fejltagelse”, ”jeg hader mig selv”, ”der er intet positivt og godt ved mig”
etc..
Første skridt må være, at begynde at lære at acceptere sig selv og den
situation, som man befinder sig i. At acceptere dette er ikke det samme som, at
omfavne situationen og synes det er helt fint. Men stil dig selv dette spm. Hvis
en ven befandt sig i din situation, hvordan ville du så reagere. Jeg vil vædde
med, at det ville være en hel del venligere, medfølende og mere realistisk, end
den måde du behandler dig selv på. Vejen til selvaccept. BEHANDL DIG SELV PÅ
SAMME VENLIGE MÅDE SOM DU BEHANDLER ANDRE.
Begrebet selvaccept er svært at definere. Men vi ved alle instinktivt, at vi er
meget stærke og fulde af energi, nar vi står på vores egen side, holder af os
selv, eller måske ligefrem elsker os selv. Så er alt muligt, alle problemer kan
overvindes.
En beskrivelse af selvaccept, taget fra en selvhjælpsbog lyder: ”Acceptance is a
way of looking at ourselves and the world around us. It implies a willingness
and an openness to see things as they truly are, without judgment. For example,
if youre feeling anxious, you`re feeling anxious. That`s all. It dosen`t mean
it`s horrible or catastrophic. It dosen`t mean the anxiety will last forever. It
dosen`t mean you won`t be able to handle it. It dosen`t mean anything except
that you`re feeling anxious at a particular moment”.
Det ligger ikke naturligt til os, at suspendere selvkritik, tolerere usikkerhed,
og stoppe for de evindelige indre kommentarer, der kører rundt i hovedet på os.
Fordi:
1. Vi tror, at hvis vi accepterer noget, så bifalder vi det også. At acceptere
noget er ikke det samme som at bifalde det. Selvom man accepterer at der er
fattigdom i verden, bifalder man det ikke. At acceptere noget betyder heller
ikke at man giver op – og slår op i banen. At acceptere at man har en
livstruende sygdom, betyder ikke, at man afslår at gennemgå den rigtige
behandling og ligger sig til at dø.
2. At være angst matcher ikke det kulturelle ideal. Ikke at leve op til den
ideelle personligheds type kan have en enorm betydning for hvordan man ser
på/opfatter sig selv. Ud over Woody Allen, ser man på film, aldrig den beskedne,
reserverede, tænksomme, generte og nervøse personlighed skildret positivt, som
en helt etc., men snarere som offer. Ikke mærkeligt, at man så tror/kræver af
sig selv, at man skal være mere social/udadvendt, stærk, ja måske endda festens
midtpunkt.
3. At acceptere sig selv betingelsesløst er også svært fordi vi må opgive den
fantasi, denne illusion, at hvis vi straffer os selv tilstrækkeligt med negative
tanker, ja, så vil vi forandre os selv til det bedre/det ønskværdige. Det er som
om vi tror, at vi kan piske os selv på plads ved at sige ting såsom: ”jeg er
svag fordi jeg føler angst- jeg er unormal fordi jeg er stille- der er noget
galt med mig, når jeg ikke har masser af venner og et hæsblæsende socialt liv-
jeg er træls, kedelig etc”. Vores plan er altså, at vi ved at optræde som vores
egen gemene ondskabsfulde tilsvinende diktator/kritiker, vil forvandle os selv
til afslappede, afbalancerede, imødekommende populære og socialt kompetente
mennesker. Men som du sikkert er ved at indse, så har det vist ikke hjulpet en
døjt indtil nu ?? Tag den angste del af dig selv i hånden, omfavn den, og sig,
igen og igen ”du er OKAY”. Giv dig selv kredit for dine store/små fremskridt og
udfordringer.
4. Vi tror ikke at vi fortjener accept; i det mindste ikke lige nu. Der er altså
betingelser, der skal opfyldes, ting der skal ændres, før vi kan tillade
selvaccept. Måske vil jeg synes om mig selv når jeg har gennemført, kurset,
præsentationen, jobbet, begivenheden etc. Når den indre kritiker går i gang, så
undskyld over for dig selv. Undskyld at du har talt sådan til dig selv, undskyld
at det er din angst der taler- ikke dig!
God Vind
Boatdrinks
Redigeret d:
28-07-2007
|