|
Velkommen til annes-angstside.dk |
|
goderådhttp://www.geocities.com/efterterapi/ Hej alle - jeg har lavet en hjemmeside om hvordan man kan prøve at få livet til at hænge sammen igen efter man har været i psykoterapi - siden er baseret på mine egne erfaringer. Der er ikke så mange der besøger den, så jeg ville blive glad hvis nogle af jer ville kigge forbi ... måske står der enda noget som kan bruges i dit liv. Mvh. Johannes
goderådLivet kan ikke udsættes. Memento mori = husk, at du skal dø. Rosita
goderådMin mor hun spiser bolcher når hun bliver angst. Sådan nogle mentol-bolcher der ikke smager alt for godt, så man kommer til at spise dem alle sammen *G* Selv bruger jeg remser, men mit er også mere psykotisk. Be'r til Gud eller måske endnu bedre... siger mit navn, alder, hvor jeg bor... sådan at jeg bevarer jordforbindelsen. Nogle gange kan det nemlig skyldes at noget får en til at komme tilbage i en situation hvor man måske var 5 år, og så er det godt lige at minde sig selv om, at man rent faktisk er 30 år ;-) Pas på jerselv! Knus og kram, Sussi XXX
goderådJeg vil gerne være tandlæge Jeg er simpelthen så glad for at have fundet det her sted - troede det kun var mig der havde det sådan, og føler mig ikke rigtig skør længere, når jeg sidder og tæller langsomt til 100, for at komme ud af angsten. Det letter - det er herligt. Jeg er mere glad TAK! Mit råd er LÆS om angst - find ud af, at du ikke dør af det, det er så nemt at komme i tvivl.
goderådJeg fik lige en idé om en måde man selv kan arbejde sig ud af denne frygtlige lidelse på. Mange social fobikere har vænnet til at chatte online. Jeg kan huske jeg var enormt nervøs for det i starten, men nu har jeg vænnet mig til det og chatter helt uden nervøsitet. Idéen går så ud på at man derfra tar' et skridt ad gangen mod rigtig social kontakt. Det næste skridt er at anskaffe sig høretelefoner med påhængende mikrofon(koster omkring 100kr). Med sådan et headset kan man, stort set ligesom at ringe, tale med folk over hele verden uden at det koster en øre. Freeware programmet MSN Messenger kan bruges til dette. Man kan starte blidt ud med at tale med folk man allerede kender privat. Derefter folk som man har lært at kende online, men ikke kender privat. Efter dette er det tid til at tale med helt nye mennesker. Man kan selvfølgelig kun tale med folk hvis de også har et headset, så det skal man lige spørge til først. Når man har vænnet sig til dette, og kan tale med mennesker fra hele verden uden problemer er man kommet rigtigt langt. Man har lært at tale uden nervøsitet og kan "møde" nye mennesker og langsomt lære dem at kende uden nervøsitet. Det næste skridt er at anskaffe sig et webcam(tror ikke sådan nogle koster så meget heller), og rette det mod sig selv, mens man taler med andre folk der også har webcam og headset. Denne teknologi fungerer også med MSN Messenger. Idéen med dette er at man vænner sig til at blive set af folk mens man taler med dem. Når man så har vænnet sig til alt dette, er jeg sikker på. at man får det meget nemmere i det virkelige liv med at tale med folk, møde nye mennesker, blive set på og vurderet af fremmede o.s.v. Jeg tror virkelig den her metode virker, så længe man er indstillet på at der er nogle skridt på vejen som kræver noget mod. Peter :-)
goderådHej Christian. Jeg må sige, at selv i så ung alder, kan du hjælpe dig selv og andre. Flot ! Meget flot ! Man tænker sig om - en extra gang. Mig
goderådHey Christian på 18, vil bare sige at dine råd har hjulpet max. på mig, jeg er selv 18, og har tænkt ligepræcis som du har gjort, så kom endeligt med nogle flere guldkorn..det varmer sgu:-)
goderådHej med jer alle! Jeg er en fyr på snart 18 år som har lidt af generaliseret angst i snart 3 år. Men for nogle måneder siden fandt jeg ud af, hvad man kan gøre. For det første må man erkende, at man har et problem. Så skal man finde information om sin sygdom, hvad den kommer af, hvilke symptomer der er og hvad man kan gøre ved det. Angst kan begrænse hverdagen meget og i værste fald ødelægge hverdagen for de angstramte. Men man kan sgu' også godt kæmpe imod angsten, uden hverken terapeuter eller medicin, for det hele er jo noget ens psyke har opdigtet. Prøv lige at tænk på det her; Når man har angst føler man at små hverdags gøremål kan føles som et helvede og umulige at komme over. Man kan have svært ved at koncentrere sig i skolen og på arbejde, for der er 10.000 tanker der flyver igennem skallen på én. Men man klarer underligt nok dagen alligevel, det gør man hver gang! Selvom man har været tæt på at besvime mange gange, har man aldrig besvimet. Selvom man har haft hjertebanken mange gange, er hjertet aldrig gået i stå, selvom du kigger op på stjernehimlen og tror at jorden snart går under, så gør den det ikke!- altså det er noget den lille hjerne finder på. Hvis man så kan vende alle de negative tanker til noget positiv,kan man jo lige pludseligt håndtere hundrede millioner af ting. Og man kan vende dem, for det er igen kun noget psykisk. Mennesker der lider af hørefejl, hjerneskader, kræft, AIDS eller andre sygdomme kan ikke kurere sig selv, for der er kroppen 'besat' af bakterier eller infetioner, som skal fjernes ved hjælp af medicin og behandling. Her er man ikke besat, selvom det godt kan føles sådan. Men mennesket er strækt nok til at fjerne disse tanker der flyver igennem hovedet på én. Hvis du får en svedtur en dag, så tænk noget godt om det istedet for at blive bange, for den gør dig ikke noget, den kommer bare: Nu sveder jeg, cool, så renser jeg min krop, haha.. Altså, gør det ikke værre end det er. Hvis du er svimmel, så kan du bare lege med din svimmelhed, teste dig selv, det kan være sjovt. Altså alle de ting der er galt med en kan man bare vende om til noget positivt, for de gør ikke en noget som helst, de kommer bare af og til. Man skal også, så vidt muligt, droppe den frygt man har for døden. For man dør, det gør alle, hvornår vides ikke og man kan ikke forhindre det. Lad være med at tage livet alt for seriøst, for du slipper alligevel ikke levende fra det. Og der er ingen grund til at være bange, så hellere være spændt, for det kunne jo være at man til den tid kom i slikland sammen med en masse babes og rare mennsker, ik'? Tag det stille og roligt, vær ikke bange, for jo mere du frygter, jo mere forstærker du bare din angst. Håber i kunne bruge min råd, Hilsen Christian
goderådJeg har erfaring med at et stykke chokolade eller 2 eller? kan virke beroligende når jeg har panikangst. MVH anne
goderådJeg har også erfaring med at et godt roligt stykke klassisk musik er godt mod angst. anne
goderådHer er nogle eksempler på metoder, jeg benytter for at holde angsten stangen. Det er ikke altid, det lykkes lige godt, og det er ikke sikkert, at andre kan bruge mine "trics", men her er nogen af dem alligevel. I offentlige transportmidler og i supermarkeder, hvor jeg ofte bliver grebet af angst, tager jeg brillerne af. Det har ikke noget med synet at gøre, men når jeg gør den velkendte handling, signalerer jeg til mit kaotiske indre, at det hjælper. Jeg laver også en omvendt flodbølge, dvs. jeg forestiller mig, at den flodbølge, der somme tider skyller ind over mig med angst og fysiske symptomer, bliver skyllet væk af min egen flodbølge, der består af rolige og gode fornemmelser og varme. Et andet tric er at forestille mig, mens jeg trækker vejret dybt, at jeg bliver fyldt fra top til tå af kærligt, hvidt lys. Og så benytter jeg ofte med god samvittighed en taxa, hvis jeg skal til noget og bliver grebet af angst i sidste øjeblik ved tanken om bus- og togskift osv. Det er en dyr løsning, men hjælper mig og får mig afsted i situationer, hvor jeg ellers ville aflyse aftaler, fordi jeg ikke tør tage afsted. Denne løsning har selvfølgelig sine begrænsninger, man kan jo ikke tage taxa fra sydsjælland til nordjylland ret mange gange!!
goderådEr der nogen der har oplevet panikangst i graviditeten!!! HJÆLP???????????????????????
goderådHej Patrick!!!!!!! Vær ik bange min ven bare hold fast det sker ikke noget!!!!!! je er også en af dem der har det samme problema ligesådn som du har. Jeg er 25 år nu og den første anfald fik jeg da jeg var 8år hvor jeg troede at min liv var slut for evig, men sådn er det heldivis ikke. Det skal vi nok klare på en eller anden måde!!! Knus og hilsen fra Ajsa:-) (Bosnien)
goderådHej alle sammen på Annes hjemmeside. Jeg har fulgt denne hjemmeside gennem ca. 1 år nu. Har været gennem et behandlingsforløb hos både psykiater og psykolog de sidste ca. 3 år. (kognitiv behandling) Der har været mange op- og nedture, men jeg vil så gerne fortælle jer, at jeg har en "kinabog" som udelukkende bliver brugt til at skrive i om "stjernestunder". Stjernestunder er for mig de dage, hvor der er sket noget rart og jeg har haft en positiv oplevelse med andre i sociale situationer. På en måde er det en form for dagbog - men jeg bruger den kun til at fortælle om de ting, jeg oplever - det der øger min følelse af selvværd. At der trods alt også er mange rigtig gode dage. Denne bog bruger jeg så at læse lidt i, når jeg kan mærke, at nu går det knapt så godt, som det egentlig burde gøre. Vi mennesker er jo så viseligt indrettet, hvis vi har angst og depressioner, at vi mest mærker den mørke side i vores sind. Dette sker også for mig, uanset at jeg får proffesionel hjælp. Hvis jeg kan mærke, at nu vil "mørket" , og de triste tanker gerne tage over, ja så finder jeg min "kinabog" frem. Så bliver jeg mindet om, at selv om meget for tiden begynder at blive angstfyldt og deprimerende, ja så har jeg et bevis på, at der faktisk er langt flere "stjernestunder" end jeg egentlig selv er klar over. Det er hjælp til selvhjælp - men også en god støtte til at komme videre med - for i denne bog står der SORT PÅ HVIDT - at jeg altså også har rigtig mange perioder, hvor det går godt. Det giver mig et "kick" - fortæller mig, at jeg har jo klaret de mange perioder med depressioner - og er kommet ovenpå igen. Det kan da være et strengt liv at leve, men hvis vi ikke ved, hvornår vi har det godt/hvornår vi har det mindre godt, så kan vi jo heller ikke "mærke" os selv - mærke at vi lever. Trods alt!!! Der er udveje - men de kan være svære at få øje på, når vi har det skidt - derfor er min "Kinabog" min bedste ven. Den viser, at selv om mørket fylder meget i perioder, ja - så er der altså også mange "stjernestunder" ind i mellem. Dem samler jeg på - de giver mig noget godt i hverdagen Kærlig hilsen Eva
goderådJEG HAR TIT HØRT OM AT MENNESKER MED ANGST KAN HAVE SVÆRT VED AT FÅ HANDLET,OG TIT ENDER DET MED EN PIZZA EL.L.SOM KAN BLIVE BRAGT HJEM. JEG VIL ANBEFALE JER AT KIGGE IND PÅ WWW.AARSTIDERNE.COM DER KAN MAN FÅ BRAGT LÆKRE,SUNDE FØDEVARER LIGE TIL DØREN-OG DU KAN OVENIKØBET SELV BESTEMME HVOR ÓFTE.DET ER INTET MINDRE END GENIALT. SELVFØLGELIG ER NR.1 SELV AT KØBE IND UDE I "DET VIRKELIGE LIV" MEN ER DETTE UMULIGT FOR DIG-SÅ ER DETTE EN LØSNING PÅ STADIG AT FÅ SUND MAD..
goderådAt dele sine tanker med andre, eller blot det at skrive ned i en Dagbog/ computer, får skrevet de tanker ned som fylder meget inden i. Hvis man ikke kan udtrykke det med lyd til andre. fra Malle
goderådDer er specielt 2 ting, jeg vil maile til dig: 1. Nakkesmerter: det får vi angste, fordi vi er så pokkers anspændte. Jeg kan kun give nogle små, fattige råd, men en varmepude, eller gå til noget afspænding? En cd med afspænding kan måske også hjælpe. Massage? 2. Pillerne: jeg kender mange, som har samme "pilleskræk" som du. Men mit alternativ var at holde op med at arbejde og have det helt forfærdeligt, som fange i mit eget hjem. Her føler jeg mig nemlig også helt tryg. Betragt det på den måde, at f.ex. sukkersyge skal have medicin. Det skal vi også for at klare tilværelsen. Det er flot, at du kan være åben omkring din angst. Det har jeg også været de senere år, og det er rigtigt, at mange kender det enten fra sig selv eller fra andre. Jeg har heldigvis også en god og tålmodig mand, på søndag har vi været gift i 29 år, og vores søn er bliver 29 i næste måned, og det går ham godt. Hvor er det godt for dig, at du har en forstående læge. De er sjældne!
goderådNår jeg er udmattet efter at have mærket hjertet hamre hele dagen, hele tiden og er træt og vil sove, og ikke kan sove, fordi hjertet hamre endnu hårdere, ja så hårt at hvis der var nogle underboere, er jeg vis på at de kan høre hjertebanken som en anden basrytme. Kender du det... Så tager jeg 2-3 Baldrian og 1-1½ time senere sover jeg dejligt..... Baldrian er også meget god til at få ro i kroppen i det daglige.. ck :)
goderådJeg lider af panikangst der somregl udløser en slem 5-10 dages depression...Men jeg har via Kognitiv terapi "lavet" en fornufts kasse (jeg forestiller mig en lille gul kasse i mit baghoved) hvor intet kan undslippe en grundig analyse...når kassen bliver brugt er det med rolige dybe åndedrag og det bedste af det hele er at det virker...en panik tanke som fx "nu vælter det hele, og jeg ryger i depressionen" bliver straks puttet i den lille kasse hvor der hurtigt kommer ro på, og der bliver stillet spørgsmål til det der er i kassen fx. "vil du besvime eller dø af at få depressionen?" "hvis det hele vælter, kan du så ikke stadig fungere som menneske?" mm. sådan en proces kan vare fra 5 sekunder til 5 minutter...men vigtigst af alt: tankerne løber ikke løbsk.... HUSK! Erkend fakta, men accepter aldrig hvis du ikke er tilfreds. Godt Nytår SK
goderådEfter at have levet mange år med angst, uden at jeg var klar over, at det var dét, som påvirkede mit liv, vil jeg gerne give et par råd videre. Jeg har nu igennem 1½ været i behandling med SSRI OG kognitiv behandling for socialfobi og generaliseret angst. Er nu langt om længe kommet så langt, (og det tager tid), at jeg har stor glæde af at lytte til CDén "Inner harvest" ( Puskhar), samt en visualiserings CD "Ro, balance og indsigt", med musik af Puskhar, men også en vidunderlig stemme (Sebastian Nybo), der hver morgen guider mig ud gennem kornmarker, hvilket ENDELIG SÅ LANGT I FORLØBET lader mig op og giver mig energi. Jeg har gennem et behandlingsforløb måttet erfare/erkende, at angstanfald kan være så voldsomme, at jeg er totalt uforsvarlig og uden kontrol. Jeg MÅ blive i det og lade denne ukontrollerde angst være der, for bagefter at aftage. Tænk - det tager højst 20 minutter, men føles som en evighed!!! For hver gang jeg blev "overfaldet", og lod min krop og og psyke rase, blev anfaldende færrer og mere kortvarrige. Af og til mærker jeg en "snert" af et begyndende anfald. Stopper det - for: "HVAD ER DET VÆRSTE DER KAN SKE"? - HVAD ER DET MEST REALISTISKE?. Når roen så har fundet sit leje igen, kan jeg efterrationalisere: Der skete jo slet ikke det, som jeg i min fantasi havde forestillet mig. Altså var det mest realistiske, at jeg igen oplevede en sejr. Anfaldende blev færer, som tiden gik: Denne konklusion kunne jeg så først forstå og se, efter jeg var kommet i kognitiv behandling på fobiskolen i Århus. Jeg måtte have professionel hjælp udefra. Min indsigt og forståelse blev forbedret, bla. fordi jeg havde en kompetent psykolog, som kunne guide mig gennem forløbet. I dag er jeg rimeligt afklaret med livet, men også ked af, at vores samfund er gearet til at give medicin mod angst, men ikke tilbyder sideløbende psykologisk behandling ved siden af - bortset fra, hvis man selv betaler. Som det er i dag, kan behandlingen næsten altid kun gives (uden egenbetaling)i forbindelse med et revalideringsforløb. Kan nogen bruge dette, og er i enten langtidssygemeldt eller andet, så kontakt jeres sagsbehandler. Måske er der hjælp at hente i netop din kommune. Kærlig hilsen Eva
goderådGODE RÅD. Dette er oprindeligt skrevet til en, som skal til konference en mandag. For de mange af jer, som har gået på en fobiskole, vil disse råd være kendte, men måske kan de bruges alligevel. Selv har jeg lært de fleste kneb af cand.psyk. Per Grønlykke. Idealisten, som grundlagde Daghøjskolen i 1986, den første fobiskole i Danmark. Han og skolen fik stor betydning for udviklingen af angstbehandlingen. Selv reddede skolen mig i 89, så jeg kunne fortsætte på mit arbejde, og staten derved slap for at førtidspensionere mig. Som tjenestemand havde det været en dyr historie, da jeg kun var 46 år dengang. Per var manden, som kunne få én til at se det positive i enhver situation, og som samtidig kunne sige ”skråt op” til os, når vi kom for langt ud. Desværre døde han for nogle år siden, og hvor jeg dog havde lyst til at skrive en slags nekrolog til avisen, men det blev en af de ting, som aldrig blev gjort. Men hermed: Æret være hans minde. Rådene kan bruges i masser af andre situationer, f.eks. hvis du er i biografen og først føler dig tryg, når lyset bliver slukket. Hvis du skal til et større selskab, så kan du tale med værten, hvis han/hun kender til dit problem. Så kan du bede om at få en bestemt plads, f.eks. en yderplads, hvis det passer dig bedst. Du kan også spørge, hvem du skal sidde ved siden af/overfor. Vigtigst af alt i alle angstsituationer: Du skal sige til din angst: "Det er MIG, der bestemmer!" Selv har jeg prøvet med at tænke på billedet af min angst (en lille grøn djævel med spidse kløer), og så siger jeg det til ham. Så til konference-eksemplet: Er der nogen, du kender, som skal med til konferencen? Så kunne I måske aftale at mødes udenfor, "for det kunne da være hyggeligt at sidde sammen". Kender du bygningen, hvor konferencen skal holdes? Selvom du gør, så tag alligevel en tur derhen - eller ti – før konferencen, så du kan vænne dig til det. Allerbedst, hvis du kan komme ind i lokalet, hvor første foredrag skal holdes og vænne dig til det. Bortset fra ovenstående og eventuel planlægning af tøj og samling af materialer, så FORBYD DIG SELV AT TÆNKE PÅ DET INDTIL MANDAG MORGEN. Hver gang, det dukker op, så se et stort vejskilt for dig, hvor der står STOP! Mandag morgen: Husk hele dagen, at du skal prøve på ikke at hyperventilere. Stå op i god tid, så du ikke bliver forjavset. Ikke for meget kaffe eller smøger! Drik/spis noget, som giver energi. Kan du ikke få så meget ned, så drik f.ex. juice og spis et stykke knækbrød eller noget chokolade(!), bare du kan får et eller andet ned i maven. Har du FOR god tid, så hør noget god musik, eller se morgen-tv - hvad som helst, som kan få dig til at slappe af eller aflede opmærksomheden. Transport til konferencen: nu ved jeg jo ikke, hvad du gør, så her er p.t. ingen råd. ANKOMSTEN (GYYYYYYS!): Ser du nogen, du kender lidt, kan du gå hen til vedkommende og sige, hej, hvordan har du det? I kan tale om konferencen eller vejret eller hvad, det kan tit hjælpe. Så kommer det store øjeblik, da du træder ind i mødesalen og finder din plads. Hvis du helst vil det, så find en yderplads. Hvis nogen overhovedet tænker over det, så tænker de nok, at du skal gå tidligt, eller at du har en dårlig blære, eller måske kender de selv til problemet. Under alle omstændigheder: find en yderplads, og så ”skråt op” med, hvad andre tænker. Du har sikkert fået nogle konferencepapirer på forhånd, så du kan jo se på dem - eller lade som om. Eller tegn små mænd på bagsiden. En avis eller fagtidsskrift kan du også sidde og kigge på. En lakrids eller tyggegummi er også fint, (men hold munden lukket!). Du kan evt. pudse dine briller et par gange. Du kan rode lidt i din taske, som om du leder efter noget. Du kan sidde og tælle, hvor mange, der er i sort tøj, i rødt osv. Tælle hårfarver. Du kan også bruge den, jeg selv bruger meget: Begynd med 100, træk 3 fra, træk 3 fra 97 osv. Når du så er færdig, så træk 4 fra 100, og der er jo milliarder af muligheder i den retning. Du kan se på et menneske, og lav en historie i din fantasi, om hvordan han/hun har det i sin hverdag, når han/hun ikke er til konference. Familie osv. Tænk på, hvad du skal lave til aftensmad mandag eller eventuelt hele ugen, og begynd på at skrive en indkøbsliste. Hvis du har en eller anden god oplevelse, så tænk på den. F.ex. tænker jeg på min barndoms sommerhus og strand, når jeg er hos tandlægen. ALT GÆLDER, SÅ DU KAN KOMME TIL AT KONCENTRERE DIG OM ANDET END DIN ANGST. Skriv disse råd ned samt alle de andre, du får og tag dem med på mandag, så du ikke i panikken tænker, hvad var det egentlig, jeg skulle gøre? JA, DET VAR DA NEMT, IKKE??? MVH Bente |
|
Startside Har jeg angst Angst og depression HSP Historier Kommunikation Andre steder Diverse indhold Forum |