Velkommen til annes-angstside.dk

Søren Aaby Kierkegaard om angst

Angst er en attrå efter hvad man frygter, en sympatisk antiparti. Angst er en fremmed magt der griber individet og dog kan man ikke løsrive sig derfra, og vil det ikke, thi man frygter, men hvad man frygter attrår man. Angst nu individet afmægtig og den første synd sker i afmagt.

I et brev: Det er ikke feber, det er ej heller at have brudt armen, heller ikke at være faldet og slået sig - hvad er det da?? At være syg, sjælelig syg, kræver således i virkeligheden, tålmodighed at bære deltagelsens utålmodighed. Det er den omvendte verden, men trøsten er da heller ikke af denne verden, thi når man virkelig lider, får man ret lejlighed til at sande, at tålmodighedens Gud egentlig er den, der ganske ubetinget kan holde ud med samme evig uforandret deltagelse at bekymres om et menneske.

Det er noget der hænger så dybt sammen med legemlig sygelighed, denne stille inderlige smertende og langsomt tærende bekymring, der snart vender sig lidende på den ene side, og mener sig glemt af andre, som formodentlig aldrig tænker på een, snart vender sig på den anden side, og frygter for, at det man har at sige eller skrive,  at det ikke skulle være godt nok. Oh jag den bort den bekymring.

Jag det bort med adspredelse. Man tror vel i almindelighed at det der bestemmer ens tankers retning ligger i det udvortes, men dette er ikke således. Det der bestemmer ens tankers retning,  ligger væsentligst i een selv. Den der har hang til sørgmodighed,  for ham er det ulykkelige bestandigt det sandsynligste, hvorfor??  Fordi det sørgmodige ligger i ham.

Den som ikke vover at lærer angsten at kende ved at slippe den ind i sit liv, vil enten gå til grunde eller blive handlingslammet af angsten

Redigeret d: 28-07-2007

Startside  Har jeg angst   Angst og depression  HSP  Historier  Kommunikation  Andre steder  Diverse   indhold   Forum