Med tilladelse fra Hanne kommer her et uddrag af nogle svar hun har givet en person.
- Jeg er selv en pige der har haft panikangst igennem 16 år. Jeg er ude af det nu og har været det igennem de sidste år. Angsten har for mig været noget der er kommet og gået igennem årene. Jeg har kæmpet bravt og har i perioder fået Cipramil som har hjulpet mig gevaldigt, til at komme op til overfladen igen, når angsten har fået sit jerngreb i mig. Når jeg så efter ca. 6-9 måneder på Cipramil har fået kræfterne til at arbejde videre og se mere positivt på min situation og angsten ikke har kunnet skræmme mig mere, så har jeg trappet let og elegant ud af medicinen igen, for derefter at have en dejlig lang periode på et par år, inden angsten igen har fået fat. I dag har jeg været medicinfri igennem de sidste 3 år og jeg tror faktisk ikke mere at angsten vil få fat, for den kan ikke skræmme livet af mig mere. Jeg har haft det i så mange år, at man efterhånden lærer at se rationelt på angsten og helt ærligt....SÅ KAN DEN SGU BARE KOMME AN, for jeg ved jeg ikke dør af den..........og efter at være nået dertil, så er det som om, at angsten ikke dukker op til overfladen mere. Den ligger ofte og ulmer, men jeg kan styre den via mine tanker, som er en proces jeg har lært mig igennem årene. Det er vel mest baseret på kognitiv tænkning. Det er alt sammen noget du vil kunne lære, men det tager tid og igen, det kræver at du får noget aflastning i dine "svage perioder" som jo er der hvor du skal kæmpe og ikke lade dig styre og skræmme af den forbandede angst..........for det er KUN VIA DINE TANKER at du kan få overtaget....og tro mig.....det kan lade sig gøre, men det kræver en masse af dig selv. Igen er medicinen her en god hjælp, fordi du via medicinen får ro/fred i sjælen til at arbejde med det psykologiske i denne "sygdom". Og alle specialister er efterhånden enige om at det er via den kognitive tænkning, der skal arbejdes med angst og hvad der ellers ligger i den kategori. Det var lige mit besyv her.
- Jeg vil bare lige komme med mit besyv i forhold til den medicin du får. Jeg ved ikke om du starter op på 50 mg Cipramil eller om du har fået dosis sat op? I hvert fald har jeg selv haft succes med Cipramil og Tafil. Jeg begyndte med 20 mg om dagen for derefter at få sat dosis op til 40mg da 20 mg ligesom ikke havde nogen effekt. Tafilerne brugte jeg kun i nødstilfælde som beroligende, når jeg ikke selv kunne styre mine angstanfald. For mit vedkommende havde jeg nogle bivirkninger den første uges tid på Cipramil. jeg fik hjertebanken, forøget angst men det var alt sammen noget der gik over igen. Efter ca. 2 uger kunne jeg allerede mærke en bedring på mine angstanfald. Det svandt ligesom med tiden og styrken af dem faldt også for derefter ca. 4 uger at være næsten forsvundet. Det var en utrolig befrielse at kunne "trække vejret" og begynde at bevæge mig frit omkring. Jeg kunne komme ud at handle igen, jeg kunne komme ind til byen og shoppe...en ting som jeg elsker.....jeg kunne begynde at besøge min familie igen uden at føle mig dårligt tilpas i selskab med mange mennesker, jeg kunne passe mit arbejde osv. osv. For at gøre en lang historie kort, så vil jeg blot sige til dig. HVIS du får bivirkningerne, så lad dem ikke skræmme dig så meget, at du stopper med cipramilerne, for det går alt sammen over igen. Efter en kort periode, vil du langsomt mærke at "livet vender tilbage til dig" Du vil igen begynde at finde styrken i dig selv og du vil finde et overskud du ikke troede du havde. Et overskud som du nu skal/vil bruge til at forstå og bearbejde den angst du har i dig. Med tiden vil du også via psykiater og evt. psykolog og egen opsøgen af litteratur inden for området finde redskaber og metoder der kan hjælpe dig til at få kontrollen og forståelsen af din angst. Så alt i alt DU ER PÅ RETTE VEJ, stol du blot på det og husk igen, det er en lang og sej kamp, men Rom blev jo heller ikke bygget på en dag :o) OG TAG SÅ LIGE AT FÅ LUKKET OP FOR POSEN I FORHOLD TIL DINE BØRN....og som en psykolog engang sagde til mig.....angst er ulevede følelser........DET HAR HAN FULDSTÆNDIG RET I EFTER MIN OVERBEVISNING. keep working
- Ja, du kæmper som vi andre har kæmpet i vores tid. Vi kender det hele på sjæl og
krop og kan følge dig i dine tanker og følelser. Du gør det helt rigtige, hvor
du prøver at beskæftige dig selv med noget helt andet. Når du gør dette afleder
du nemlig dig selv, fra dine negative angsttanker. Hjernen kan nemlig ikke tænke
på to ting på en gang. Og for hver gang du får afledet dig selv ud af det
negative tankemønster som angsten jo er en del af, for hver gang kommer du et
skridt nærmere kontrollen af angsten. For det er nemlig det, det handler om. Du
skal lære at have kontrollen over angsten og ikke omvendt. Afled dig selv
igennem beskæftigelser som kræver din opmærksomhed. Ring til dine børn.....tal
med dem........og fortæl dem også hvordan du evt. har det indimellem. De får jo
heller ikke en jordisk chance for at hjælpe og støtte deres mor, når du ikke
åbner dig op for dem. Det er så typisk for os angstplagede, at vi tror folk ikke
gider beskæftige sig med
vores situation. Men oftest er det noget der sker inde i vores hoved, for når de fleste så alligevel har åbnet op for posen, har det vist sig at de fleste mennesker omkring dem, egentlig godt kender til angst, eller er interesseret i at høre hvad det handler om. Mange angstplagede er kommet meget videre bare ved at få det sagt. Det har givet sådan en ro i sjælen som ikke kan beskrives. De personer omkring som så ikke kan forholde sig til angsten eller forstå at du har det svært.....lad være med at bruge krudt på dem, for det er alligevel ikke dem der så skal hjælpe dig........det er de andre som er imødekommende. okay......keep straight............
- Jeg glemte at fortælle dig at jeg nu har været medicinfri og angst fri i ca. 3 år nu. Jeg har taget medicinen i perioder og når så angsten har vendt tilbage, har jeg taget medicinen igen over en ny periode. det har aldrig været svært at trappe ud af medicinen igen. Og desuden så har folk omkring mig overhovedet ikke kunnet mærke på mig at jeg fik medicin. Det er jo ikke som i gamle dage, når folk fik medicin så gik de rundt som sløve individer. Man får overhovedet ikke en følelse af sløvhed på Cipramil. Den hjælper blot på angsten og desuden så letter den lidt på de mørke og angstfulde/destruktive tanker som tricker angsten.
- Jeg kan se at du ligesom får hyppigere anfald i disse dage. Fat mod min pige,
det er blot disse bivirkninger jeg fortalte dig om. Angsten accelererer en smule
den første uges tid, for derefter at ebbe mere og mere ud. Faktisk fik jeg det
gradvist bedre dag for dag efter den første uge. Det mest underlige er, at jeg
først ikke lagde rigtigt mærke til det, det virkede bare så
naturligt...underligt, det er ikke til at forklare, men det er jo heller ikke
sikkert at du vil føle det på samme måde. Vi er da heldigvis ikke ens..høhøhøhø.
Med hensyn til tafilerne, så brugte jeg dem kun i nødstilfælde, det vil sige når
jeg ikke selv følte at jeg kunne kontrollere angsten. Jeg VILLE ligesom leve den
igennem, for så at komme ud på den anden side, vel vidende at hvis det blev alt
for uudholdeligt, så kunne jeg jo bare tage min tafil. Det i sig selv var en
utrolig beroligelse, bare det at vide at jeg havde dem. faktisk så havde jeg 10
Tafiler i næsten 6 måneder. Det var sgu da godt skuldret!"!!
Nå, men her er så en lille aftenvits til at grine lidt af........Hvorfor griner dværge når de spiller fodbold????
Fordi græsset kilder dem i røven -selvfølgelig....HARHHHH.....HARHHHH....HAAARRRHHH
- Jeg havde den rædsomste
følelse indeni som om hele kroppen dirrede, jeg havde kvalme, jeg havde
hovedpine, jeg havde angst med 7oo km/t. Jeg blev skræmt fra vid og sans af mine
angsttanker, for når kroppen reagerede sådan, så måtte det da være fordi jeg
MINDST var ved at dø, eller det der var værre......øhhh...hihihii. Ja jeg kan
grine lidt af det nu, men jeg ved hvordan du har det. Når angsten og
bivirkningerne raser som de gør i din krop lige nu, så er det næsten UMULIGT at
tro på at man kommer over det. Om en uge til måske 10 dage, så vil du Helt
sikkert mærke en forandring. Noget af det bedste jeg kunne gøre for mig selv når
kroppen rasede, var at tage et langt varmt.......VARMT.....brusebad. Sæt dig så
med en god bog, eller et ugeblad, hvad du nu kan lide at læse. Det er jo sådan
at hvis du beskæftiger dine tanker med noget andet, så vil du også
automatisk få dine tanker væk fra de angstskabende tanker. Hjernen kan ikke tænke på 2 ting på en gang....prøv bare, og se at det er komplet umuligt. Du vil så få afledet dig selv fra det negative tankemønster som du vikler dig selv ind i. Mærk så efterhånden hvordan du bliver mere og mere afslappet, hvis du med andre ord giver dig selv lov. Sig til dig selv( også selvom du ikke tror på det) jeg er IKKE BANGE FOR ANGSTEN , det kan godt være den raser lige nu, men jeg er IKKE BANGE FOR DEN...den kan ikke skræmme mig........LAD SÅ ANGSTEN RULLE I DIN KROP.....prøv at lade være med at stritte imod, men lad den rulle ind over dig, prøv at styre den fra isse til fod......prøv at mærke den rulle stille og roligt igennem din krop for derefter at forsvinde ud igennem lilletåen. Det kræver et stykke arbejde, men du vil mærke igennem øvelsen at du stille og roligt med tiden vil få mere og mere kontrol over dit uhyre...OG FOR ALT I VERDEN, LAD DIG IKKE SKRÆMME NÅR DU IMØDEGÅR ANGSTEN.....for det
er nemlig det du skal...du skal se dit (uhyre) i øjnene........kun derigennem vil du lære at blive den stærke. Det hele er blot bivirkninger........du kommer ud på den anden side.....HELT SIKKERT......JEG VED DET......FOR JEG HAR SELV VÆRET DER HVOR DU ER NU.....OG IKKE BLOT JEG, MEN EN HELT MASSE ANDRE SOM OGSÅ ER KOMMET VIDERE......og se så lige at få fortalt dine børn om det her. Hvis det er svært at få hul på, så kunne du måske sammen med det barn du umiddelbart har mest tillid til, se på alle dine indlæg i dette forum. Om ikke andet, så vil dit barn måske bedre forstå hvad det er der er dit problem, og derigennem hjælpe dig til at formidle det til dine andre børn. de vil jo også kunne se, at du ikke er alene om denne lidelse....faktisk er det en meget udbredt lidelse, som offentligheden efterhånden er ved at få fokus på....måske det kan hjælpe dem til at forstå dig bedre. de kan jo også ringe til angstforeningen og høre lidt om denne lidelse, som du jo ikke er alene om at have. Der findes også så meget udmærket litteratur efterhånden, som kan fortælle lidt om det hele. Du SKAL HAVE HUL PÅ i forhold til dine børn.....om ikke andet så vil det give en lettelse for dig at du har meldt rent ud. det kan godt være at de ikke umiddelbart kan forstå hvad det handler om, men du har i hvert fald fået mere fred i sjælen, for nu behøver du ikke at forestille at det hele er meget ´bedre end det egentligt er.
- Rolig nu......hvor mange gange har du efterhånden haft angstanfald???? kan du overhovedet holde tal på det?? Nej vel!!! Er du NOGENSINDE besvimet, faldet rallende om på gulvet, for ikke at snakke om fråde ud af munden. Hihihi....NEJ VEL!!! Prøv at tænk dig ALLE DE GANGE du efterhånden har haft angst, og hver eneste gang er det gået over igen, efter et stykke tid. Nogen gange kort og nogen gange laaaang tid. Det jeg vil sige med dette er, at du skal tænke på at det er noget der går over igen. Sig til dig selv. jajaja....nu har jeg besøg af det rædselsfulde uhyre igen igen, men okay. .angsten kan IKKE SKRÆMME MIG, jeg lader den være i stedet for at løbe fra den. Lad angsten rase i din krop. prøv at lade være med at kæmpe imod....det føles overhovedet ikke værre når du gør det.....tværtimod kan du komme til at føle en form for lettelse, fordi du "kun" mærker de fysiske symptomer. Den psykiske side af sagen ja den skaber du jo selv ved at løbe fra angsten. Angsten er de tanker du skaber når du forsøger at flygte fra angsten. hvis du øver dig på dette vil du efterhånden mærke at din angst aftager mere og mere....for du er jo ikke bange mere. og når du ikke er bange mere, så vil din krop også slappe af, for det er jo adrenalinen der pumper og giver dig åndenød, hjertebanken og følelsen af at skulle besvime eller gå i panik. Det bliver slet ikke værre...stol på mig. Brug en plastikpose til at trække vejret ned i, for at undgå at du overilter hjernen fordi du hyperventilerer......det giver nemlig også alle de symptomer vi mærker når angsten raser. Ja angst er faktisk "kun" en kemisk proces som vi selv sætter i gang via vores tanker, som så udløser anfaldende. Læs igen en NATURLIG kemisk reaktion fordi du derigennem fortæller din krop, at der er fare på færde......OG DET ER DER JO IKKE...så fortæl lige din hjerne det !..
- Sejt nok.......men jeg kunne godt tænke mig at vide hvad du gjorde præcist....og hvordan du følte det indeni. DET KAN HELT SIKKERT GÅ VÆK, men det tager altså ikke 14 dage. Der vil gå et stykke tid...hvor længe er jo meget individuelt, alt efter hvordan man fighter og hvordan man har troen på at styrken skal findes i sig selv. Men du kæmper jo så bravt og bliv ved med det, og ja...så vil jeg blot fortælle dig for 117 gang, at min angst blev MEGET LETTERE at bekæmpe efter at jeg havde meldt rent ud af posen overfor min familie og mine arbejdskolleger, at jeg led af angst. Først derefter kunne jeg begynde at slappe mere af...da jeg jo ikke skulle lade som om..men det kender du jo alt til. Men jeg vil sige til dig, at efter at have haft forbindelse til angstramte igennem de sidste 15 år, ja så har så godt som ALLE af de personer først begyndt at få bugt med det efter at have meldt ud. Jeg ved det er et kæmpe skridt at skulle tage, men det er såmænd ikke så slemt, da de fleste mennesker i dag faktisk godt kender til denne sygdom i en eller anden forbindelse. Men det har du jo også hørt til hudløshed...men det kan ikke siges ofte nok, for det får dig også efterhånden til at blive overbevist. det er jo også en del af angstbekæmpelsen, det at gentage, gentage og atter gentage for derefter at få afdramatiseret alle disse angstskabende situationer og tanker. Nå, men håber at du har haft et dejligt varmt bad og er dejlig afslappet i kroppen. Kender du for resten en plade der hedder: Pushkar: Inner harvest. Den kan købes igennem fønix pladeselskabet. det er sådan noget New Age musik, altså afslappende og MEGET DEJLIGT.
- Du er fanget i det man
kalder for "angstens onde cirkel"
Jeg vil repetere lidt for dig fra en bog af Esben Hougaard der hedder: kognitiv behandling af angst og panik. Det er en kanon bog som du skulle se at få fat i og få læst. Den vil beskrive meget af det du spekulerer på og desuden har den været mit arbejdsredskab til at komme ud af angstens jerngreb. Jeg vil først beskrive angstens onde cirkel for dig.
Du står over for det der for dig er en truende begivenhed = aftenen og mørket. -
Det fører videre som en oplevet trussel = angst for truende begivenhed. -
Derefter forventninger om at blive angst= angst for at blive angst.
Derefter de kropslige fornemmelser= angstens ubehag/anfald.
Derefter katastrofetankerne om angsten= angst for hvad angsten betyder.
Derefter oplevet trussel= osv. osv.
Kan du se det bider sig selv i halen?
Nu kommer så direkte skrevet af fra bogen:
Selvom personen ikke selv er opmærksom på hvad det er der UDLØSER angsten, vil der som regel være tale om en eller anden begivenhed. Det kan være særlige situationer, den pågældende frygter, det kan også være ubehagelige tanker, f.eks. i form af bekymringer eller ængstelige forventninger, eller det kan være særlige kropslige fornemmelser, således som det oftest er tilfældet ved panikangst. Den udløsende begivenhed giver anledning til oplevelsen af en forestående trussel. En eller anden fare vil kunne indtræffe, som jeg ikke vil være i stand til at værge mig imod. Faren kan være ydre, f.eks. det at blive bidt af en hund, ramt af lynet eller drukne, således som det ofte er tilfældet ved enkelfobier. ELLER DET KAN VÆRE INDRE I FORM AF AT BLIVE OVERVÆLDET AF ET PANIKANFALD.
I sådanne truende situationer, kan der opstå FORVENTNINGER OM ANGST. De ængstelige forventninger kan formuleres noget i retning af: "bare jeg ikke...." eller "nu sker det..." Sådanne forventninger kan i sig selv skabe angst. Hvis man forventer at blive bange, er der en HØJ GRAD AF SANDSYNLIGHED for at man faktisk også bliver bange.
Angsten for at blive bange kan skabe
OVER-OPMÆRKSOMHED PÅ KROPSLIGE FORNEMMELSER, og en sådan over-opmærksomhed er med til at øge de kropslige angstsymptomer. Jo mere man har rettet opmærksomheden mod, om pulsen stiger, jo mere sandsynligt er det at den faktisk også gør det. Evt. kan der optræde hyperventilering , der som tidligere nævnt vil kunne fremkalde angstsymptomer.
Under alle omstændigheder knytter der sig en række KROPSLIGE FORNEMMELSER OG UDTRYK til angsten, der i sig selv kan give anledning til yderligere angst. Dette sker i forbindelse med KATASTROFETANKER om hvad angstanfaldet betyder.
Katastrofetankerne kan være rettet udad, f.eks. i form af følgende: "jeg vil aldrig klare opgaven, nu er jeg bange", eller: "Andre mennesker kan se, hvor bange jeg er, og de vil synes jeg er mærkelig". Sådanne katastrofetanker ses ofte hos socialfobikere.
Hos panikangst-klienter er katastrofetankerne typisk rettet indad. Tanker som: "jeg er ved at dø af et hjertetilfælde", "nu mister jeg helt selvkontrollen", eller "jeg er i færd med at blive sindssyg", er så almindelige hos personer med panikangst, at de anvendes som diagnostiske kriterier for lidelsen.
De forskellige led i cirklen er med til at forstærke hinanden og altså også de tre forskellige angstformer der er omtalt i figuren: 1: angst for truende begivenhed.
2: angst for at blive angst.
3: angst for, hvad angstanfaldet betyder.
Tilsammen bidrager de til angstens selvdestruktive onde cirkel eller spiral.
Når man BAGEFTER analyserer angstoplevelsen, kan man skelne mellem de forskellige led og mellem forskellige former for angst. I DEN KONKRETE ANGSTOPLEVELSE er det hele naturligvis rodet sammen i en diffus og voldsom oplevelse, og det går alt sammen meget, meget hurtigt.
Figuren er imidlertid nyttig til at analysere, hvad det er, der sker i forbindelse med særlige tilfælde af angst. Et vigtigt led i mestringen af angsten er at forstå angstens mekanismer. Som vi vil vende tilbage til (hvis du køber og læser bogen), består en af de centrale dele af kognitiv terapi i, at man bliver bevidst om bestanddelene af ens egen angstcirkel.
Okay.....jeg synes at det taler sit helt tydelige sprog for dig. Nu har vi jo ligesom fulgt dig i en periode, og det er for mig HELT TYDELIGT, at din angst til dels har et mønster. Jeg ved ikke om du efterhånden selv kan regne den ud? men i hvert fald så har du ligesom "parkeret" din angst til når aftenen falder på. Dit angstmønster begynder allerede sidst på eftermiddagen, med alle dine katastrofetanker om angsten og angsten for den truede begivenhed.....(læs aftenen og mørket). Derefter glider du let og elegant over i angsten for angsten for derefter at få de kropslige fornemmelser som derved udløser angsten....FORDI DU ALLEREDE BEGYNDTE MED DINE KATASTROFETANKER......Kan du se hvor jeg vil hen ad??? Ja.........faktisk så er du lige efter bogen!!!....hihihihihi. Din angst er så almindelig at du tror det er løgn. Jeg håber at du nu kan forstå, at angsten er noget du skaber i dig selv via dine tanker.....SÅ DET ER DET TANKEMØNSTER du skal lære at bryde, for at komme videre....og det kan du lære via
kognitiv terapi.......Der findes faktisk mange psykologer der udøver kognitiv terapi. - Peptalk fra Hanne
- Hvor kom angsten fra
Redigeret d: 28-07-2007
