|
| |
Hej L
Ja når du nu beskriver forløbet, så kan jeg jo næsten føle hvordan situationen
har været for dig. det er meget levende beskrevet.....og billedligt....hihiihihi...jeg
kan jo se det for mig, når du ligger der på briksen askegrå i hovedet...med "junkienålen"
i armen og totalt hjælpeløs...hvis du selv skulle sige det! Nej....spøg til
side.....DET ER SGU IKKE SJOVT!!!! ;o)
Men kære L......kan du ikke se forløbet i din historie når du læser den igen? Du
skriver senere at du mener det begyndte da sygeplejersken rørte ved din
arm.....en væmmelig fornemmelse skriver du! L.....det hele begyndte allerede i
venteværelset....ja måske allerede derhjemme hos dig selv. Du skriver at du var
nervøs i venteværelset..........læs...angst for angsten. Kan du se det? Lige
efter bogen.....du befinder dig jo allerede i den første fase af angstanfaldet
ude i venteværelset. Dine tanker er så focuseret på det"væmmelige" du skal ind
til, at du er begyndt at skabe dit angstanfald. Du får sygeplejeskerne til at
"gå med på dit trip" (håber du forstår mit ordvalg....det er ikke negativt ment)
allerede der hvor du spørger ind til alle de blodprøver du skal have taget. DIN
bekymring smitter af på DERES bekymring omkring: Hvordan skal det her nu gå! de
forsøger at berolige dig og jo mere de forsøger jo mere bliver du/din
underbevidsthed bekræftet i at denne her situation er IKKE RAR! Din hjerne og
underbevidsthed er nu så indprogrammeret, at når du tænker ordet
UBEHAG/VÆMMELIGT, eller hvad det nu er for ord du tænker, ja så udvikler du
katastrofeangsten...UBEVIDST..også selvom du tror, du er så bevidst om din
situation.
Kan du følge mig kære L? det er en meget lang process at lære at kontrollere
angsten. Jeg vil sige til dig at det er utrolig godt gået, at du evnede at
bevare dig selv i rimelig ro under angstanfaldet, og at du lod det rulle igennem
dig, også at du ligesom mærkede hvordan angsten langsomt klingede ud
igen........og du siger så her at det gør du aldrig mere! FORKERT siger jeg så,
for det er lige netop DET du skal, for at komme dertil hvor du og KUN DU, kan
kontrollere dine angstanfald. det at du efterhånden lærer det er også med til at
afdramatisere angsten i din bevidsthed og underbevidsthed. Når du ikke mere
lader dig skræmme af angsten i samme grad som nu, ja så vil du opdage, at du
faktisk kan have længere og længere perioder imellem anfaldende for derefter at
opdage, at de ikke kommer mere.....ihvertfald ikke i sådan en grad, at du føler
dig invalideret/styret af det! Du har simpelthen fået overtaget og er ikke
længere angst for angsten...........og så er der jo ikke noget der kan skræmme
dig mere! kan du følge mig? det er jo nok også meget jævnfør vores Chat søndag
eftermiddag! Hermed mener jeg også at du vil aldrig glemme angsten..den vil
altid være en del af dig og når du kommer over på den anden side af angsten, ja
så vil du garanteret også sige at du ikke ville have været den forundt( det har
jeg næsten hørt samtlige af dem jeg har mødt igennem årene sige) da den har
været med til at gøre dig til et mere "helt" menneske. Du har fået en
livsindsigt som du ikke ville have fået hvis du ikke havde været dette igennem!
Du vil integrere angsten som en del af din personlighed og som en del af dig som
du vil lære at lev med..ikke foruden, for nu er den din ven! Hvis du derefter
mærker en snert af angsten, ja så vil du ikke straks tænke: KATASTROFE OG GÅ I
PANIK....nej du vil istedet tænke..hvad så min ven? (angsten) er der noget du
vil sige mig? har jeg for travlt? skal jeg sige fra? skal jeg tage et par dages
ferie? osv. osv. du vil se den som et redskab til at leve livet PÅ DINE
PRÆMISSER og ikke på dine omgivelsers præmisser....LÆS: MOR/ARBEJDE/MAND OSV
OSV.
Kan du nu følge mig L.....når jeg siger, at angsten bliver man aldrig 100%
helbredt for, angsten glemmer man aldrig.......og hvis du gør det; så synes jeg
det er synd for dig, for så har du ikke forstået et pluk af det hele, og hvad
angsten egentlig ville dig.......så har du fortrængt en "god ven" !
Jeg håber at jeg har gjort mig mere forståelig denne gang.
KRAM fra Hanne :o)
Redigeret d:
28-07-2007
|
